Sigurd Ribbung var kommen tilbage til Ringerike, foretog han i egen Person et Tog derhen, for at forsøge, om det dog ikke skulde lykkes at faa ham jaget bort. Med en Femogtyvesesse og mange Smaaskibe, alle vel bemandede, sejlede han ind ad Dramnsfjorden, i den Hensigt, siden at lade Skibene drage op i Tyrifjorden. Da Skibene bleve dragne op ad den ydre Strøm[1], kom det største af dem paa Grund, og imidlertid samlede der sig en Deel Ribbunger ved Stranden (paa Hudreimssiden) og skød paa dem. Endelig kom Skibet løst, og nu spillede Jarlen fuldkommen Mester paa disse Kanter. Ribbungerne bleve fordrevne, ej alene fra Ringerike og Hadeland, men og, som det synes, fra Raumarike, saa at de atter maatte tage sin Tilflugt til Marker. Her, eller i den østlige Deel af Borgesyssel. sammentrængtes snart alle deres Skarer, thi Jarlen, som var vendt tilbage til Tunsberg, begav sig efter et kort Ophold i Tunsberg østover til Ranafylke, for ligeledes at rense dette Landskab for Fiender. Sigurd Ribbung havde udnævnt tvende Brødre, de saa kaldte Tobbesønner, til Sysselmænd i Elvesyssel, og de holdt sig endnu, som det lader, sydligst ved Elven. Men Jarlen sendte Simon Kur og to andre Høvdinger[2] imod dem; de flygtede til Havs, maaske for at komme over til Jylland, men bleve indhentede ved Lesø, og dræbte. Men jo mere Ribbungernes Tumleplads indskrænkedes, desto større blev ogsaa deres paa et Sted sammentrængte Styrke; man beregnede, at Sigurd Ribbung havde ikke færre end 1700 haandgangne Mænd[3] østen Fjorden, og skjønt Arnbjørn Jonssøn bibragte dem mange følelige Nederlag, saa det dog ud til at ville vare længe, inden man kunde faa dem aldeles undertvungne. Enkelte af deres Skarer vovede sig endog temmelig nær hen imod Tunsberg, hvor Jarlen fremdeles havde sit Sæde, saa at han af og til maatte sende Folk ud imod dem, for at faa jaget dem bort[4]. For omsider at faa Ende paa alle disse Ubehageligheder sendte han allerede om Høsten Bud til Biskop Nikolas og bad ham at finde paa Raad til at faa deres Flok adspredt. Han kjendte sin Mand, og vidste
- ↑ Nemlig ved Strømmen og Sverdviken (urigtigt kaldet Svelviken).
- ↑ Disse vare de ovenfor (S. 614) omtalte Thord Dravle og Thorfinn Ille.
- ↑ I Sagaen staar „14 Hundreder,“ hvilket udgjør 1680. Som Ribbungernes Sysselmænd nævnes ved denne Lejlighed en Herjulf Dyntil og Erik Dregil.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 83. Her omtales særskilt en Fegtning, der forefaldt ved et Sted, kaldet Kyrfjeld, fordi den islandske Skald Jatgeir, der stod i Skules Tjeneste, var med der, og har omtalt Striden i et humoristisk Vers til sin Sengkammerat Thore, der blev hjemme. Det er tydeligt at see, at dette Kyrfjeld ej er Fjeldet af dette Navn i Nærheden af Kvistrum langt nede i Ranafylke, men maa være at søge et Steds mellem Tunsberg og Drammen, skjønt Stedet nu ej kan paapeges.
