Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/664

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
646
Haakon Haakonssøn.

meget vel, at om nogen var i Stand dertil, maatte det være Nikolas. Denne var ogsaa strax villig dertil, men da hans Magt og Indflydelse netop havde mest at betyde under en Borgerkrig, hvor det var vigtigt for enhver af Parterne at have ham til Ven, kunde han ikke være tjent med Ribbungernes fuldkomne Undergang, og det er lydeligt nok, at han kun søgte at bringe et saadant Forlig i Stand, hvorved han til enhver Tid vilde have det i sin Magt at opvække Striden paany, naar det kunde være ham til Fordeel. Den Vej, ad hvilken han indledede Underhandlingerne, er heel charakteristisk. Han henvendte sig til Gudolfs Frille, Aasa Blakk[1], og bad hende bruge al sin Indflydelse for at stemme Gudolf og de øvrige Høvdinger til Fred og Forlig. Dette vækker Forestilling om et ret venskabeligt, ja endog intimt Forhold mellem Biskoppen og Gudolf, hvilken ogsaa hidtil i en lang Række af Aar havde været hans Ven og Nabo, og fremdeles, som det synes, opholdt sig uforstyrret paa Blakkestad, naar han ej har beskjeftiget med Krigsforetagender; sandsynligviis havde han endog ladet Sigurd Ribbung give sig sin gamle Syssel tilbage. Det varede dog en Tid, inden Ribbungerne lyttede til disse Fredsforslag, Vintren gik hen, og først ud paa Vaaren det følgende Aar[2] sendte Sigurd Ribbung Mænd til Jarlen, for at høre hvad Betingelser han vilde unde ham, hvis han nedlagde Vaabnene. Jarlen modtog det i denne Forespørgsel indeholdte Forligstilbud venligt, men vilde først høre, hvad Sigurd fordrede. Denne forlangte ikke mindre end Trediedelen af Norge og Skules Datter til Egte. Dertil svarede Jarlen, at det blev Kong Haakons Sag, om han vilde tilstaa Sigurd nogen Sed af sit Rige; for sin Part vilde han hverken bortgifte sin Datter til Skogs eller afstaa noget af sin Trediedeel, men hvis Sigurd selv indfandt sig hos ham, skulde han sikre ham og alle hiins Mænd Grid, og ligeledes skaffe ham fuld Grid eller Lejde til at underhandle personligt mod Kongen; og hvis denne da undte ham nogen Hæder, skulde det ikke være Jarlen imod. Efter nogen Brevvexling og gjentagen Budsending herom besluttede endelig Sigurd sig, efter Raadslagning med sine Mænd, til at

  1. Da Gudolf af Blakkestad oftere kaldes „Gudolf Blakk,“ maa man antage, at Aasa har faaet sit Tilnavn efter ham; det seer endog næsten ud som om Gaarden Blakkestad skulde have faaet sit Ravn efter Gudolf, da det ej er rimeligt, at han skulde være bleven kaldet Blakk efter Gaarden. Han kaldes ogsaa Gudolf Smjørtik (Smør-Tæve).
  2. I Sagaen staar der „om Sommeren“, efter at Høsten (d. e. 1222) tidligere er nævnt; her kan altsaa kun „Sommeren“ 1223 være meent, men da vi i det Følgende erfare, at Jarlen og Sigurd efter sluttet Forlig begave sig ned til Danmark omtrent midt i Mai Maaned, maa „Sommeren“ paa hiint Sted kun betegne Tiden efter „Sommernat“ (14de April) eller den sidste Halvdeel af April Maaned.