mod 150 Mand, af hvilke fire Troppehøvdinger[1], mens derimod kun faa faldt af Birkebeinerne. Sigurd flygtede først op paa Thoten, derfra til Fjelds, og gjorde nu et højst æventyrligt Tog heelt nord over Fjeldet lige ned til Soknedalen i det Throndhjemske, hvor de hjemsøgte den anseede Ivar i Berudal, og anrettede store Ødelæggelser[2]. Da dette spurgtes til Nidaros, blev der stor Forskrækkelse. Gregorius Jonssøn sendte strax Iilbud til Bergen efter Kongen, der ufortøvet begav sig nordefter, som det nedenfor skal omtales. Det er ikke usandsynligt, at Sigurds Hovedhensigt med dette Tog var at naa frem til Nidaros, og lade sig give Kongenavn paa Ørething. Men Bønderne i Gauldalen skare strax op Hærør, og modtoge Ribbungerne saa mandsterke, hvor de viste sig, at de ej vovede at trænge længer frem, men vendte tilbage igjen. Man bar i Førstningen bange for, at de vilde hjemsøge Raumsdalen, men det viste sig at de ej toge denne Vej: de vendte tilbage over Østerdalen, hvorfra de, som det synes, i forskjellige Hobe, atter begave sig til Hadeland og derfra til Ringerike, hvor Sigurd paany tog sit Stade paa Øen Frodung i Tyrifjorden. Medens han gjorde Toget til Mjøsen og derfra nord over Fjeldet, var Beite Skindkniv, Slittungernes forrige Konge, bleven tilbage paa Raumarike med en stor Skare, sandsynligviis de gamle Slittunger, og gjorde megen Ustyr. Men Arnbjørn Jonssøn, som vidste, at Sigurd havde taget Vejen nordefter, benyttede sig af hans Fraværelse, og sendte en vis Helge Fleskhuun med en Deel af sine raskeste Folk op imod Bene, som de overrumplede ved Øyeren. Han løb ombord i et Fartøj, for at frelse sig, men de fik Tag i det, og holdt det fast; da styrtede han sig i Vandet, og søgte at skjule sig snart under eet, snart under et andet af Fartøjerne, saa at det varede længe, inden de fandt ham; endelig opdagede de ham og sloge ham ihjel med alle hans Mænd. Han endte sit Liv, siger Sagaen, med liden Berømmelse. Det lader,heller ikke til, at Ribbungerne toge sig synderlig nær af hans Død[3].
Da Jarlen, som for det meste residerede i Tunsberg, fik høre at
- ↑ Deres Navne anføres: Styr Prest, Arnulf af Folevold, Audun af Austansjo og Thorbjørn Ring. Folevold ligger paa Raumarike, Austenfjø eller Østensjø strax østen for Oslo.
- ↑ Ivar af Berudal er strax oven for omtalt som Paategner af Konge-Brevet angaaende Erkebiskoppens Myntret, udstedt samme Vaar. Berudal kaldes nu Bordal, og ligger paa venstre Side af Elven, en Fjerdingvej nedenfor Hov. Siden man var saa uvis om Vejen, Ribbungerne valgte paa Tilbagetoget, er det ej usandsynligt, at de saavel nord som sydefter for det meste holdt sig til Fjeldene; det havde vel desuden været dem vanskeligt at trænge frem gjennem den saa vel befolkede Gudbrandsdal.
- ↑ Haak. Haakonssøns Saga Cap. 75, 78, 79.
