Resten bleve Heinerne, eller Hedemarkens Indbyggere, kloge af Hadernes Skade, og passede saa godt paa deres Bygd, at Ribbungerne ingen Vej kom der, ja de forfulgte dem endog lige ned paa Raumarike, og gjorde dem meget Afbræk. Overhoved førtes der nu paa disse Kanter en idelig Smaakrig, hvorved snart det ene, snart det andet Parti havde Overhaand. Det lykkedes omsider, som man erfarer, Arnbjørn Jonssøn atter at faa Fodfæste i sin gamle Syssel, Borgesyssel, ligesom ogsaa Harald Stangarfylja med en Deel Tropper besatte Oslo, men i den vestre Deel af Oslo-Syssel holdt Ribbungerne sig fremdeles. Noget efter Kyndelmisse (2den Febr. 1222) sendte Jarlen en af sine Høvdinger, Erik Siriz, afsted med hans Trop, for at han i Forening med Harald skulde søge at jage Ribbungerne derfra. De fandt dem ved Svang (paa Svangstranden), hvor man paa begge Sider kæmpede med saa stor Forbitrelse, at selve Merkesmændene mødtes; endelig bleve Ribbungerne slagne med stort Folketab, en af deres Merkesmænd faldt, den anden, Herbjørn, blev fangen og gik siden i Jarlens Tjeneste som Hirdmand. Imidlertid synes velter ikke dette Nederlag at have kunnet fordrive dem fra Oslo-Egnene, da det berettes, at Sigurd Ribbung paa Hallvardsmessedagen (15de Mai) lod 80 Mand dræbe i Oslo[1]. Hvorledes dette gik til, siges ikke, men man maa formode at han har overrumplet Harald Stangarfylja, der efter de her angivne Tab af 80 Mand har maattet flygte op til Mjøsen, hvor vi gjenfinde ham, forenet med Sysselmændene Olaf Mook og Frederik Slafse, saavel som Thorgeir Biskopsmand fra Thoten og flere andre. Sigurd, hvis Dristighed synes at have tiltaget Dag for Dag, foranstaltede nu et Tog med disse. Han havde allerede en heel Deel Fartøjer oppe i Øyeren. Flere af dem lod han hale op ad Vormen til Mjøsen, bemandede dem sterkt, og roede afsted for at opsøge Birkebeinerne. Han traf dem ved Kornaholmen (nu Ekornholmen ved Feigringen), og angreb dem strax med den største Heftighed. Birkebeinerne vare vel ikke saa talrige som Ribbungerne, men de forsvarede sig saa tappert, at hine, der maaskee i deres Hidsighed alt for meget tilsidesatte Forsigtighedens Regler, bleve aldeles slagne, og tabte heni-
- ↑ Dette siges kun i Annalerne, og Sagaen nævner intet Ord derom. Af den Omstændighed, at her netop tales om 80 Mand, kunde man med første Øjekast fristes til at antage, at Annalisten her har tænkt paa Overfaldet ved Oslo Aaret forud, da Sigurd mistede 80 Mand; men en saadan Forvexling vilde dog være for stor, især da Annalerne, fornemmelig de saakaldte Annales regii, hvor Angivelsen ogsaa forekommer i denne Periode pleje at være temmelig nøiagtige, saavel hvad Aarstal, som Begivenhedernes Betegnelse angaar.
der her kunde være Tale om dets Indbyggere, med mindre man ogsaa dertil kunde regne Nummedølingerne. Men Texten, der i Udgaverne er fulgt, vrimler her af Fejl.
