Aamunde Aakav, blev dræbt af en Piil. Endelig maatte dog Ribbungerne bukke under for Overmagten, og Gunnar faldt med 90 til 100 Mand[1]. Fra denne Tid synes Ribbungerne ikke at have haft saa meget Fodfæste, som for, i den søndre Deel af Viken og Borgesyssel, hvor vi nu atter finde Arnbjørn Jonssøn paa sin Plads, men det lader til, at de fornemmelig have holdt sig i den sydlige Deel af Oplandene. Jarlen vendte med vel forrettet Sag tilbage til Kongen, som han fandt i Tunsberg, og det blev nu bestemt, at han skulde tilbringe Vintren i Viken, lide at bolde Øje med Ribbungerne, medens Kongen skulde vende tilbage til Bergen og overvintre der. Dermed var det ogsaa, som man skulde formode, bedst sørget for Enigheden mellem Kongen og Jarlen. Begge havde dog, som det strax vil sees, upaatvivleligt hemmelige Planer, som den ene ikke meddeelte den anden.
Kongen kom til Bergen lidt før Juul, og synes at have tilbragt Vintren i al Stilhed. Da Vaaren kom, begav han sig med Dagfinn Bonde, Baard Brimstein og Haakon Kaaviis til Throndhjem, og udstod paa Vejen meget af Storm; efter at have tilbragt Paaskedagene i Leirgulen, sejlede han 4de Dag Paaske (tredie April) forbi Stad; allerede da var Uvejret slemt, saa at han ikke førend tre Dage derefter kom ind om Agdenes. Da var Stormen saa heftig, at Sejlene blæste bort, og Skibene dreve i Land paa forskjellige Steder under Neset. Kongen fik med Nød og Neppe styret sit Skib hen til Nidelvens Munding, men det var just Flod, og den, saa vel som Stormen, gjorde det umuligt at slaa Landtoug. Skibet drev derfor op paa Sanden udenfor Bakke, men en Mængde Folk strømmede strax til fra Byen, og fik kastet Touge over til Skibet, saa at det omsider lykkedes at hale det fra Grunden og faa det fortøjet. Erkebiskoppen var i Byen og modtog nu Kongen saa hæderligt, som man kunde forlange det. De havde ofte, heder det, Samtaler mellem sig. Og saa vidt man kan skjønne, var det netop Hovedhensigten med dette Kongens Besøg i Nidaros, at udforske Erkebiskoppens Sindelag og vinde ham for m. Til Sommeren vilde Haakon nemlig komme til at fylde sit 18de Aar, og hvorvel det ingen Steds er tydeligt udtalt, seer man dog at denne Alder betragtedes som Myndighedsalder for Kongesønnerne i Norden paa
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 75. De islandske Annaler. Disse nævne 100, Sagaen 90 Mand.