Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/654

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
636
Haakon Haakonssøn.

Ribbungerne endog havde viist sig der i Nærheden[1]. For at opsøge disse, sendtes en Deel Folk i Land paa nogle let sejlende Skuder, de fandt dem ganske rigtigt, dræbte nogle af dem, jagede de øvrige paa Flugt, og gjorde et godt Bytte af Kvæg, som Ribbungerne havde røvet og slagtet: det var saa meget, at de dermed ladede tre Byrdinger. Men ved at sejle ud til Flaaden igjen vare de saa uheldige at støde paa et blindt Skjær, hvorved de forliste og mange gode Mænd omkom, navnlig en gammel Birkebein ved Navn Slitande, hjaltlandsk af Fødsel; nogle frelste sig ved at flyde paa de slagtede Nød-Kroppe. Der blæste den Dag en heftig Storm, som især blev følelig, da man skulde forbi den lange, aabne Kyst uden for Grenmar og Nesje; der maatte øses baade forud og agter, og Skibene kom endog i stor Fare. Det lykkedes alene Kongens, Jarlens og Arnbjørns Skibe at komme omkring Tunsberg Tønde ind til Aarø, alle de øvrige maatte lægge ind i forskjellige Havne førend de naaede saa langt. Ved Aarø fik Kongen og Jarlen spurgt, at Sigurd tillige med Beite og Ribbungernes Hovedstyrke var oppe paa Raumarike, medens en Deel andre vare i den søndre Deel af Viken. Da Flaaden atter var bleven samlet, besluttedes det, at Jarlen skulde drage hen at opsøge disse, medens Kongen imidlertid med sit Mandskab skulde forblive i Tunsberg. Det lader saaledes til, at man ikke engang vovede noget Forsøg mod Hovedstyrken paa Raumarike, der endog, som det af det følgende vil sees, havde hele Oslo-Syssel med selve Byen inde. Jarlen var ret heldig: da han kom øst over Folden, fik han høre at den ovenfor omtalte Gunnar Aasessøn, en af Ribbungernes fornemste og farligste Høvdinger, just befandt sig paa Gaarden Avaldsseter[2] i Vettahered med sin egen store Trop og tvende andre. I Nattens Mørke begav man sig derhen, og Birkebeinerne omringede Gaarden. Kun faa af Fienderne kom ud, og bleve strax dræbte, men Gunnar og de øvrige forsvarede sig inde i Huset med største Tapperhed, saa at Jarlens Mænd havde en haard Kamp at bestaa; endog Merkesmanden,

  1. Da Kongen og Jarlen samme Dag sejlede fordi Grenmar og Nesje, maa den Deel af Agder, hvorom der her er Tale, have været den allerøstligste, sandsynligviis ved Sundeled, og det er da det rimeligste, at Ribbungerne vare komne over Land, fra Sandhaukadal, og have draget plyndrende ned ad den velbebyggede Dal fra Gerestadvandet forbi Thveit, Holte, Ekeland, Homme, o. s. v. ned enten til Søndeled eller til Rod, hvor de have drevet det røvede Kvæg sammen og slagtet det, og hvor de bleve overfaldne af de udsendte Birkebeiner, medens Hovedflaaden laa længer ude, maaskee ved det nuværende Østerrisøer eller ved Varø.
  2. Gaarden kaldes nu Apelseter, og ligger strax nordenfor Skydsskiftet Skjellerød i Lurs (Luders) Sogn, Tanums Prestegjeld, der nu danner et Hered for sig selv.