Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/630

612

Haakon Haakonssøn.

os Navnene paa de øvrige Baglerhøvdinger, der ved denne Lejlighed gik Kongen til Haande. Det var Arnbjørn Jonssøn, Gunnbjørn, kaldet Jonsbroder, fordi han var en Broder af den før omtalte Jon Drottning, Simon Kyr, Eystein Roessøn^[1], Gudolf af Blakkestad, Eindride Bekil^[2], Finn Bergthorssøn, Sigurd Sepil, Gunnar Aasessøn, Gudleik Skreidung^[3], Botulf Auvurssøn, Eiliv Kembe, Thore Aamundessøn. Vi gjenkjende flere af disse som Birkebeinernes farlige Fjender og bitre Modstandere ved tidligere Lejligheder. Men at Foreningen med Birkebeinerne og Underkastelsen tinder Kongen nu for de Flestes Vedkommende var oprigtigt meent, seer man noksom deraf, at Kongen blandt de her nævnte Høvdinger i den følgende Tid talte flere af sine dygtigste og trofasteste Mænd. At enkelte af dem af særegne Grunde atter faldt fra og sloge sig til Kongens Fiender, kan her ikke komme i Betragtning.

Kongen erfarede strax efter, at Slittungerne holdt sig oppe ved Øyeren. Han lod derfor drage 14 Fartøjer fra Oslo derhen, sandsynligviis omtrent ad samme Strøg, hver Jærnbanen nu gaar, men med Benyttelse af de mellemkommende Vande og Elve^[4]; der maatte dog, som venteligt var, stor Folkehjelp til, og flere Høvdinger, navnlig Guthorm Gunnessøn, Gunnbjørn Jonsbroder, Olaf Mook og Harald Stangarfylja sattes til at have Opsigt dermed. At Kongen allerede ved denne Lejlighed anvendte den forrige Begling, Gunnbjørn Jonsbroder, viser, hvilken Tillid han maa have haft til hans og hans Medbrødres Oprigtighed. Da Slittungerne hørte om dette Foretagende, flygtede de strax øster til Marker, saa at man heller ikke denne Gang fik fat paa dem. En Deel af Birkebeinerne bleve imidlertid liggende paa hine Fartøjer oppe i Øyeren, medens de øvrige vendte tilbage til Oslo^[5].

99. Optøjer i Oslo mellem Kongens og Jarlens Mænd.

I Oslo holdtes der nu, fortælles der, mange Drikkelag, og forefaldt mangt og meget. Man maa antage, at Lystigheden og Selskabeligheden

1. Eystein Roessøn var Lagmand i Nordre Viken og en af de Mænd, der i 1209 hentede Kong Philips Brud, Jomfru Christina, fra Bergen, se ovenfor S. 538.
2. Han og Grunde Fehirde havde nys tilligemed Gregorius Jonssøn og Dagfinn Bonde varet befuldmægtigede hos Erkebiskoppen, for at megle Forlig, se ovenfor S. 589.
3. Denne nævnes allerede ved 1204, se ovenfor S. 475.
4. Vi ville i det senere see Kongen oftere lade Skibe drage ad denne Vej; det heder etsteds (ved 1226) udtrykkeligt, at de bleve dragne til Stavnsberg (Stalsberg).
5. Haakon Haakonssøns Saga Cap. 46–49.