fordeelagtigere Stilling, lader det dog til, at de, i det mindste i Begyndelsen, kæmpede med den største Hidsighed, thi Baglernes Hoved-Anførere. Hr. Andres og Arnbjørn, bleve begge saarede, den første paa Kinden, den anden paa Halsen nedenfor Øret, af et Spydstik. Da Hr. Andres fik Saaret, kastede han Skjoldet fra sig, men greb med Kæmpekræfter fat i den nærmeste Fiendes Skjold, rykkede det fra ham og fældte ham med sit ypperlige Sverd Skarde. Paa den Maade nedlagde han den ene efter den anden, medens Arnbjørn, uanseet sit Saar, ligeledes gik haardt frem og stevnede mod Slittungernes Merke. Omsider toge Slittungerne Flugten, efter at Brødrene Thorbjørn og Helge af Lumeland med henved 150 Mand vare faldne. Bene havde ikke engang deeltaget i Kampen, men holdt til Hest i forsigtig Afstand, og undkom til Skibene med megen Skjændsel. Det er charakteristisk nok, at de anseede Bønder Thorbjørns og Helges Lig bleve bragte til Kirke og begravne, medens de øvrige faldne Slittunger kun bleve nedgravne eller tildækkede med Stene, hvor de laa[1].
Bene begav sig med Levningerne af sin Flok atter øster til Marker og søgte paa ny at samle Mandskab. Og merkeligt nok, uagtet man skulde formode at hans daarlige Færd ved Gunnarsbø maatte have sat ham i slet Ry, strømmede dog Dag efter Dag en heel Deel Folk til ham, vistnok for største Delen Pak, som forhen, men dog altid farlige nok i et større Antal. Hr. Andres og Arnbjørn Jonssøn fandt det endog nødvendigt at skrive til Kong Haakon og Skule Jarl, at de maatte skynde sig til Viken, da Benes Flok tiltog saa foruroligende, at de neppe med egne Kræfter vilde kunne gjøre dem tilbørlig Modstand. Det viste sig ogsaa snart, at deres Frygt ej var uden Grund, thi om Vaaren, strax efter Paaske (denne indtraf i dette Aar den 13de April), gjestede Slittungerne Oslo; de kom ikke østenfra, men, som det synes, ovenfra Raumarike. Ivar Utvik, Sysselmanden, skyndte sig imod dem med Birkebeinerne, Biskoppens Mænd og Bymændene; de traf dem ved Frysja eller Akerselven i Nærheden af Fossen, sandsynligviis ved Broen[2], hvor man
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 34.
- ↑ Der staar nemlig „ved Fossen“, og da det deels er bekjendt, at nærmeste Bro i hine Tider gik over Elven ved Nedre-Fos, deels er klart, at det maatte være om Broen, at Kampen drejede sig, kan det ej have været paa noget andet Sted, at denne Skudfegtning foregik. Slittungerne maa altsaa have været paa den vestlige, Birkebeinerne og Bymændene paa den østlige Side af Elven. Heraf, saavel som af hvad der ovenfor (S. 365, 366) berettes om de oprørske Raumers Stilling ved Frysja, faar man den Forestilling, at Alfarvejen fra Oslo til Gjelleraasen (over hvilken Slittungerne vistnok vare komne) i hiin Tid ej gik, som nu, et Stykke østenfor Elven, men derimod først over Broen
