Birkebeinerne, eller fordi de ej kunde finde sig i den gode Forstaaelse, som nu allerede herskede eller tegnede sig til at ville herske mellem Birkebeiner og Bagler. Den Omstændighed, at Flokken forøgedes med mægtigere og hæderligere Medlemmer, gjorde dog ingen Forandring i dens Leveviis; den blev kun en endnu større Landeplage for de Egne, hvori den færdedes, end forhen, thi nu strejfede den om i selve Bygderne og øvede alskens Uvæsen, med Ran, Tyveri, og andre Voldsgjerninger. Det var fornemmelig i Baglernes Sysler, eller, som det synes, egentlig for det første i Borgesyssel, at de holdt til. Slige Voldsmænd og Urostiftere maatte være Baglernes Høvdinger ligesaa uvelkomne, som Birkebeinernes, og de gjorde derfor ærligt og redeligt alt hvad de kunde, for at være paa sin Post imod dem. Fornemmelig søgte de at forsvare Tunsberg, hvor flere Høvdinger vare samlede under Hr. Andres’s og Arnbjørn Jonssøns Anførsel.
Da Vaaren kom (1218) og Isene gik op, var det Slittungernes første Foretagende at skaffe sig Fartøjer og sætte over Fjorden for at angribe Tunsberg. I Fasten (sidst i Februar) fik Baglerne dog Nys om, at de kunde ventes, og vare saaledes ikke ganske uforberedte paa deres Komme. Slittungerne lagde til ved Skeljasteinsgrunden[1], og stevnede op til Gunnarsbø, hvor de for det første gjorde Holdt, da det allerede var seent paa Aftenen. Baglerne lode ved Efterretningen om deres Ankomst blæse Allarm, og deres hele Styrke beordre op paa Haugene. Men da det begyndte at mørknes, begav en stor Deel af Folkene sig ned til Bakkerne ovenfor Thomaskirken, og forbleve der om Natten[2]. Bene lod imidlertid Asbjørn Jonssøn hilse, at han ej havde ventet sig af ham, at han vilde stride mod sin forrige Herres, Erling Steinveggs, Broder. „Bene har ganske Ret i,“ var Asbjørns Svar, „at det ej sømmer sig for mig at stride mod Erlings Broder, og jeg vil heller ikke gjøre det, hvis man overbeviser mig om, at han virkelig er en Broder af Erling, men Bene tror jeg rigtignok hører til en anden Æt; hils derfor Slittungerne, at om de vove at nærme sig Byen, skulle vi Bagler ganske vist komme dem imøde og levere dem Slag.“ Da Natten nærmede sig sin Ende og det begyndte at lysne, bleve Baglerne var, at Slittungerne endnu vare paa Gunnarsbø. De besluttede at forekomme dem, lode blæse til Angreb, og stevnede over Haugene ned paa Ageren, hvor Slittungerne opstillede sig; Disse vare 600 Mand sterke, medens Baglernes Styrke kun var 480; derfor blev Kampen haard. Skjønt Slittungernes større Antal vistnok mere end opvejedes af Baglernes større Øvelse i Vaabenfærd og deres
