al Grund til at antage, at der ogsaa om denne Rejse har været en særskilt Beretning, som ligeledes er tabt. Vi ville i det følgende see, hvorledes Bjarmerne nogle Aar senere maatte undgjelde for Helges og de øvrige Nordmænds Drab[1].
De her nævnte Korstog vare de sidste i noget større Maalestok, som bleve foretagne fra Norge. Nye Tronstridigheder optoge i de nærmest paafølgende Aar Landets Stridskræfter for meget til at der var at tænke paa krigerske Foretagender i det fjerne Osten. Vi ville vel endnu see saavel Kongen som Jarlen tage Korset, men tillige erfare, at de ej bragte dette Løfte til Udførelse.
Da Kong Haakon og Skule Jarl om Høsten 1217 vare dragne til Bergen, beholdt Baglernes Høvdinger, som det ovenfor er nævnt, Halvparten af de Sysler, de tidligere havde haft. Denne Deling synes ikke ganske at have været indrettet paa den Maade, at Kong Philips forrige Rige, Viken nordenfor Svinesund og Oplandene, deeltes i to samlede Hovedparter, af hvilke Baglerne beholdt den ene, medens der i den anden indsattes Sysselmænd af Birkebeinernes Parti; men derimod saaledes at Birkebeinernes og Baglernes Sysler laa fordeelte om hinanden, ja maaskee og at de store Sysler deeltes i to Parter, af hvilke den ene fik en Begling, den anden en Birkebein til Sysselmand. Dette skede vistnok med velberaad Hu, for at Birkebeinernes og Baglernes Høvdinger ved stedse at være i umiddelbar Nærhed af hinanden, ogsaa des bedre kunde holde Øje med hinanden indbyrdes, medens tillige den Omstændighed, at de, der hørte til eet Parti, ikke vare samlede paa eet Sted, maatte danne en væsentlig Hindring mod Udbrud af alvorlige Fiendtligheder. Saaledes fik Ragnvald Hallkellssøn, der før havde haft Syssel paa Raumarike, nu Follo og maaskee den sydlige Deel af Oslo Hered saavel som Staden selv til Syssel, medens derimod den egentlige Oslo-Syssel var betroet Birkebeiner-Høvdingen Ivar Utvik tilligemed Asbjørn Kop, der før havde bort til Baglernes Parti, men senere maa have gaaet over i Kongens Tjeneste[2]. I Staden Oslo har vel Biskoppen egentlig haft mest at
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 81.
- ↑ Angivelserne om Ivars og Ragnvalds Forleninger ere noget svævende. Først heder det i Cap. 32: „Ragnvald fik Syssel paa Follo og i (eller om) Oslo“, hvilket sidste her ogsaa kunde betegne Distriktet. Siden heder det (Cap. 35), „at Ivar Utvik havde Oslo-Syssel i Kongens og Jarlens Navn, og at han med Bymændene og Biskopsmændene stred mod Slittungerne“, derpaa (Cap. 47) „at Ivar Utvik og Asbjørn Kon havde Oslo-Syssel i Kongens Navn“,
