sige da der tales om at han havde et Kastell ved Biskopsgaarden, og flere Stridsmænd. I Tunsberg sorte, som det synes, Hr. Andres Simonssøn Befalingen og havde saaledes Syssel paa Vestfold; ogsaa Arnbjørn Jonssøn nævnes i det følgende som en af Byens Forsvarere, medens han dog lige godt derfor kan have haft sin Syssel østenfor Fjorden, og sit fornemste Tilhold paa Valdensholm. Hvilke Birkebeiner der for øvrigt fik Syssel i den nordlige Deel af Viken, nævnes ikke, ligesaa lidt som hvorledes Syslerne var fordeelte paa Oplandene. Man synes kun af den Omstændighed at Ragnvald Hallkellssøn forflyttedes fra Raumarike til Follo, at kunne slutte at hans forrige Syssel besattes med en Birkebein, og maaskee var dette Tilfældet med de fleste Sysler paa Oplandene. Ragnvald Hallkellssøn havde som Sysselmand paa Raumarike kun et daarligt Lov. Det hed at han var haard til at inddrive alle Afgifter, da han holdt en stor Skare Folk, og saaledes trængte til alt, hvad han paa nogen Maade kunde forskaffe sig; sandsynligviis har han vel stundom endog overskredet de lovlige Grændser. Hans nye Undergivne, Foldungerne, vare derfor ilde tilfreds med at have faaet ham til Befalingsmand, og meente som saa, at han ikke vilde vise sig bedre mod dem end mod Raumerne. De besluttede derfor ligesaa godt først som sidst at skille sig af med ham. Da Ragnvald tiltraadte Embedet, og efter Sædvane lod tilstevne Thing for hele Syslen, forandrede Bønderne Thingbudet til Hærør eller Krigsbudstikke, med den Besked, at hver vaabenfør Mand skulde møde frem fuldt bevæbnet. Da Ragnvald, ikke synderlig mandsterk, kom til Haugsvik[1], hvor Thinget skulde holdes, fandt han saaledes en stor og fuldt væbnet Bondehob for sig. Han bød Bønderne sætte Thinget, men saasnart han lukkede Munden op, raabte og skrege de imod ham, og bøde ham at tie. Nogle trak Sverdet, og stormede ind paa ham. Da søgte han at komme bort, men de forbitrede
- ↑ Haugsvik er det nuværende Husvik ved Drøbak, eller maaskee rettere Drøbak selv, Drjúgbakki (den drøje Bakke), som allerede i den Tid rimeligviis var et Slags Flekke eller Ladeplads, hvor de Skibe, der tilhørte Beboerne af Oslo, lagde op om Vintren,naar den indre Fjord var tilfrossen. I den Tid, da man endnu kun havde daarlige Landeveje, og de fleste rejste til Søs, hvor det lod sig gjøre, laa Stedet netop belejligt som Thingsted for hele Follo.
samt endelig, skjønt rigtignok efter Baglernes Hylding og den nye Lensuddeling 1220 (Cap. 58) „at Ivar havde den vestre Deel af Oslo-Syssel, sad i sin Syssel, og blev overfaldt ved Hovedøen.“ Af alt dette skulde man formode, at den vestlige Deel af Oslo-Syssel udgjorde den senere saakaldte vestre Deel af Oslo Provsti, nemlig det nordligste af Vestfold og hele det nuværende Asker og Akers Prestegjeld, eller Akers Sorenskriveri, ind til Oslo, og at hvad der laa søndenfor dette, i det mindste paa den Tid, hørte til Follo Syssel, der ellers foruden det nuværende Follo ogsaa indbefattede Haabøls Prestegjeld eller Mossedal.
