Naar de kom tilbage, siges ikke, men det heder kun i et enkelt Haandskrift, at de efter lykkelig udført Rejse kom velbeholdne tilbage igjen[1].
Naar Lendermanden Gaut Jonssøn paa Mel, der ligeledes, som vi have seet, tog Korset, drog ud, siges ikke udtrykkeligt; man seer kun at han var uheldig, og at han om Høsten 12l8 kom tilbage til Norge med uforrettet Sag. Hvor langt han var kommen paa sin Rejse, eller hvad der drev ham tilbage igjen, om det kun var Modvind eller større Uheld, vides heller ikke. Men saa meget seer man, at han dermed lod det bero, og at han ingen yderligere Anstalter gjorde til at fornye Rejsen, men forblev i Landet[2].
En anden anseet Nordmand, Agmund af Spaanheim[3], der ligeledes synes at have taget Korset, begav sig til det hellige Land ad en højst usædvanlig Vej. Han tog nemlig Vejen om Bjarmeland, og satte sit Korstog i Forbindelse med et Tog til dette Land, et af de sidste, der nogensinde synes at have været foretaget fra Norge. I Forbindelse med en heel Deel, som det synes, anseede Mænd, af hvilke Svein Sigurdssøn. Andres af Sjaumæling fra Nordmøre, og Helge Bogranssøn fra Haalogaland udtrykkeligt nævnes, drog han om Sommeren – Aaret angives ej, der siges kun at have været nogle Aar for 1222[4] – norden om Bjarmeland, hvor de synes at have opholdt sig en Stund, og drevet noksaa fredeligt Handel med Indbyggerne. De havde alle tilsammen kun to Skibe, med det ene af hvilke Andres og Svein om Høsten vendte tilbage til Norge, medens Helge og Agmund bleve liggende med det andet i Dvinafloden. Dog forblev kun Helge og det hele Skibsmandskab ved Skibet, men Agmund drog med sine Tjenere og sine Varer til Susdal, hvor han tilbragte Vintren, maaskee i den dengang blomstrende Stad Vladimir. Ud paa Vintren kom Helge og hans Haalogalændinger, fortælles der, i Uenighed med Bjarmernes Konge, hvis Undersaatter omsider angrebe dem og dræbte dem alle tilhobe. Da Agmund hørte dette, forlod han Susdal, og begav sig til Holmgard eller Novgorod, hvorfra han drog den sædvanlige Vej sydover til det sorte Hav, og derfra, rimeligviis over Constantinopel, til det hellige Land. Herfra vendte han, som man maa formode ad den sædvanlige Vej over Italien og Tydskland, tilbage til Norge, og blev, siges der, hans Færd meget berømt. Man har saaledes
- ↑ Det er kun i Peder Claussøns Oversættelse, hvor dette tilføjes; det bliver vel altid et Spørgsmaal, hvor vidt det og har staaet i den Text, han fulgte, eller om det er tilføjet af ham selv.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 53.
- ↑ Spaanheim antages at være Gaarden af dette Navn i Hardanger, skjønt det visselig snarere lader til at det skulde være at søge i Haalogaland.
- ↑ Naar der her er Tale om „nogle Aar før 1222,“ kan man neppe tænke paa noget andet klar end Korstogsaaret 1217.
