I Løbet af den nys omtalte Sommer, da Kong Haakon tog Viken i Besiddelse, tiltraadte de norske Høvdinger, der havde taget Korset, deres Tog til det hellige Land[1]. Det er allerede ovenfor nævnt, at Sigurd Kongsfrænde drog afsted nogen Tid før Kong Philip døde; han synes at have været den første, som forlod Landet og ligeledes den første, som kom mange„ thi han var, som det nedenfor vil sees, allerede hjemme før det følgende Aars Høst[2]. Sandsynligviis har han neppe engang udrustet Skibe eller taget Søvejen omkring Spanien, men over Danmark begivet sig til Tydskland, og her sluttet sig til de Korsfarere, som længer ud paa Sommeren begave sig til Spalatro, for under Anførsel af den ungarske Konge Andreas at opfylde sit Løfte i det hellige Land, hvor de ankom ved Høstens Begyndelse. Alt hvad de foretoge sig, var dog kun at gjøre nogle faa Herjetog, hvorved de vandt endeel Bytte, men for Resten udrettede lidet eller intet; allerede i Begyndelsen af Aaret 1218 vendte Kongen tilbage til Europa, og kort efter, da Foraars-Skibsfarten var begyndt, de tydske Korsfarere. Med dem har Sigurd rimeligviis fremdeles været i Følge, og kan da være kommen hjem til Norge ved Sommerens Begyndelse.
De to andre norske Høvdinger, Roar Kongsfrænde og Erlend Thorbergssøn, af hvilke den første sandsynligviis førte det Skib, Kong Inge havde ladet udruste, men Erlend, som det udtrykkeligt siges, et af Bymændene (i Nidaros) bekostet Skib, maa have tilbragt en meget længere Tid borte fra Hjemmet, da de, som man erfarer, toge Søvejen, og det udtrykkeligt fortælles om dem, at Roars Skib kom til Akre, og Bymændenes lige til Damiate, samt at begge udførte deres Erende vel[3]. Det
- ↑ I de Islandske Annaler heder det ogsaa ved dette Aar: „den store Jorsaleferd begyndte.“
- ↑ Herved er det dog at merke, at de islandske Annaler ved Aaret 1218 angive at Sigurd Kongsfrænde døde i dette Aar, ligesom og den skaalholtske Kodex ak Haakon Hakonssøns Saga, har til Overskrift over Cap. 27, hvor Sigurds Rejse omtales: „andlát Sigurðar konungsfrænda“ (d. e. Sigurd Kongsfrændes Søn. Efter dette skulde han saaledes være død paa Toget. Enten maa nu denne Angivelse være urigtig, eller der maa have været to Mænd, der kaldtes Sigurd Kongsfrænde, skjønt man for Resten ikke hører noget derom, eller og maa Sigurd Kongsfrænde være urigtigt nævnt paa det sidste Sted (Cap. 43), hvor det heder at han fastede til Jernbyrd med Inga Kongsmoder (jvfr. nedf. S. 607). Vist er det, at han ej nævnes senere, og at man saaledes maaskee kan antage hans Navn urigtigt indkommet paa dette Sted.
- ↑ Haakon Haakonssøns Saga Cap. 30. Den til Text anvendte Kodex (Frisianus), der saa ofte har urigtige Navne, har her ogsaa „Garmarar“ i Stedet
