Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/612

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
594
Haakon Haakonssøn.

bliver heraf tydeligt, at begge disse Skibe sluttede sig til den store Flaade af nederlandske, frisiske, kølnske og andre tydske, vel og danske eller overhoved nordiske, Korsfarere, der under Greven Villjam af Hollands og Georg af Wieds Anførsel afsejlede fra Nederlandene om Vaaren 1217. Roar Kongsfrænde var, som vi have seet, kort efter Kong Inges Død, eller i de første Dage af Mai Maaned, kommen til Nidaros, i Følge med Dagfinn Bonde, da denne indfandt sig paa Gulathingsmændenes Vegne for at fordre Haakon Haakonssøns Ophøjelse paa Tronen. Roars Hensigt var da sandsynligviis at overtage Befalingen over sit Skib, og drage afsted i Følge med Bymændene under Erlend. Det var netop passelig Tid til at slutte sig til den nederlandske Flaade, der havde forladt Vlaardingen den 29de Mai, og ankom til Dartmouth i England den 3die Juni. Hervar det rimeligviis, hvor de norske Skibe indtraf, eller ogsaa i den saakaldte St. Matthæushavn i Bretagne, hvor Flaaden, efter at have forladt Dartmouth, paany samlede sig. Et af de vigtigste Foretagender, som Korsfarerne udførte paa Vejen, var Belejringen og Indtagelsen af Borgen Alkazar i Portugal, efter Opfordring af flere portugisiske Biskopper og verdslige Herrer. Denne Belejring varede lige fra Begyndelsen af August til sidst i Oktober, og de Korsfarere, der havde taget Deel deri, fandt det bekvemmest at overvintre i Lissabon, som de ej forlode førend den 31te Marts, saa at de, som man maa formode, ej ankom til Bestemmelsesstedet førend de i Palæstina værende Krigere og Korsfarere allerede havde begivet sig til Ægypten og lejret sig ved Damiate, for med Betvingelsen af denne Stad at gjøre Begyndelsen til Erobringen af Ægypten, Hovedsædet for den saraceniske Magt. Men i Belejringen af Alkazar havde flere af Korsfarerne, fornemmelig Friserne, ej villet deeltage, da Pave Innocentius udtrykkelig havde befalet dem, ikke at opholde sig undervejs ved andre Foretagender; de havde allerede den 27de Juli forladt Lissabon med 80 Skibe eller der over, benyttede et formedelst Modvind nødtvunget Ophold ved Santa Maria i Algarve til at erobre denne Stad, indtoge og plyndrede ligeledes Cadiz (4de Aug.), droge langs Spaniens og Frankriges Kyst til Civita Vecchia og Corneto, hvor de overvintrede, afsejlede ikke førend i Marts det følgende Aar, og kom efter mange Gjenvordigheder den 24de April til Aker, hvor Toget til Ægypten nu strax blev aftalt[1]. Af Sagaens ovenfor meddeelte Ytring om Roars og Erlends Ferd maa man saaledes slutte, at Roar har været i Følge med Friserne, som ej vilde opholde sig

    for „Damiatar“. De øvrige have Damarras, Darmatar, hvis ellers ikke dette sidste kun er Fejllæsning i Stedet for Damiatar.

  1. Om de nærmere Omstændigheder ved denne Korsfart, se Wilkens, Geschichte der Kreuzzüge 6te B. S. 126, 127, og 163–179.