Aasulfsdatter, der efter sin første Mand Erik Gryvels Død havde egtet Roar Kongsfrænde[1]. Da Skibene lagde ud fra Buen, var Jarlen endnu tilbage, og dets for at oppebie ham, deels fordi det var næsten ganske stille, lagde de ind til Hattehamren. Aasulf kom først, og havde allerede taget sig Leje, da Eiliv og Gjesterne, som kom bagefter, vilde trænge ham til Side. Da han og hans talrige Besætning ej vilde finde sig heri, opstod der et Slagsmaal, først med Aarer og Karter, siden med Vaaben; da Kongeskibet kom til, havde man allerede paa begge Skibe, der laa jevnsides, draget Sverdene og vilde til at hugge løs paa hinanden. Men den unge Haakon gav her et merkeligt Beviis paa sin Forstand og Aandsnærværelse, idet hun strax bød den, der stod ved Roret paa hans Skib, at store lige imellem de to andre, og dem, der sad ved Aarerne, at ro af al Magt. Derved lykkedes det havt at faa kilet sit Skib ind mellem dem, saa at de ej længer kunde naa over til hinanden og gjøre hinanden Skade. Det var paa høj Tid, thi flere vare allerede saarede. Siden kaldte han begge Parter i Land, og fik dem forligte. I det samme kom Jarlen fra Byen, og de sejlede nu videre. De fik god Vind, saa at de havde en snar Reise, og kom til Bergen en Aften, men lagde for det første ind til Hegranes[2]. Om Morgenen i Dagbrækningen kom Dagfinn Bonde fra Byen og meldte, at den udvalgte Biskop af Chorsbrødrene havde faaet et Brev fra Chorsbrødrene i Nidaros, hvori disse forbøde dem at ude Haakon nogen Hyldest. De selv vilde, sagde han, alt for gjerne vise Kongen den Ly-
- ↑ Dette Slægtskab findes angivet i Fagrskinna Cap. 214, saavel som hos Snorre, Harald Haardraades Saga Cap. 103. Guthorm paa Rein, heder det, var først gift med Eldrid, Hallkell Hauks Syster, dernæst med en Bergljot, tilsidst med Sigrid Thorkellsdatter (se Slægttavlen til foregaaende Bd. No. 5); med Bergljot havde han Sønnen Aasulf (se ovenfor S. 4, 5), med Sigrid Sønnen Baard. Aasulfs Datter var Thorbjørg, der først var gift med Erik Gryvel, og havde med ham Sønnen Aasulf, siden var hun gift med Roar Kongsfrænde. Men i udg. af Heimskringla staar urigtigt „Reidar“ Kongsfrænde.
- ↑ Da Ankomsten til Bergen skede saa tidligt, at man med tilbørligt Varsel (sandsynligviis ogsaa her, som i Throndhjem med Maaneds Varsel), kunde indkalde Gulathingsmændene til Hyldingsthing den 8de Juli, maa man del sætte den til omkring Sne Juni, og henføre Afrejsen fra Nidaros til de første Dage af Juni Maaned. Hyldingen i Nidaros, der foregik strax før, men tillige over en Maaned efter Kong Inges Død, den 23 April (se ovenfor) maa altsaa have fundet Sted aller sidst i Mai. Da slig Hylding sædvanlig plejede at skee, og i de senere Love udtrykkelig paabødes at skulle skee enten en stor Festdag eller en Søndag, og ingen merkelig større Festdag findes sidst i Mai, er det sandsynligst at henføre den til Søndagen den 28de, eller St. Germani Dag. Det var netop en Maaned og fem Dage efter Inges Død, og en Maaned og 12 Dage før Hyldingsthinget i Bergene regnes 4 Dage af disse 12 til Rejsen, bliver Tiden til Indkaldelsen her omtrent den samme.
