den slemme Vinter, eller Selø-Vintren, ogsaa Selø-Høsten. Her var ogsaa Kongesønnen Haakon hos Jarlen, og ombord paa hans Skib, uden at der nævnes noget om, hvorledes han var sluppen fra Baglerne, man veed kun at Jarlen takkede Gud for at have faaet ham velbeholden tilbage, og foresatte sig for Eftertiden, aldrig at slippe ham fra sig[1]. Drengens Munterhed og løjerlige, fremfor hans Aar forstandige Tale bidrog meget til at opmuntre Birkebeinerne, hvis Yndling han var, under den kjedsommelige Stilleliggen, hvis Aarsag ikke angives, og vanskeligt kan gjettes, med mindre det enten skulde være Storm og haardnakket Modvind, eller og at Fredsunderhandlingerne allerede vare paabegyndte. Endelig droge de da videre. Dette var kun kort Tid for Juul. Da Baglerne fik spurgt, at de vare komne til Karmsund, vilde de ikke oppebie dem i Byen, men droge strax bort, først til Baardssundet (mellem Reksteren og Hofteren) hvor de laa om Natten, siden til Hvisvik sydligst paa Stord[2], hvor de lagde bi for Søndenvind, just som Birkebeinerne kom søndenfra og lagde ind i det ganske nær liggende Eldøsund, uden dog at vide, at Baglerne vare dem saa nær. Dog hørte de, at de skulde være indenfor Storden, og Jarlen roede derfor om Aftenen med Smaaskuderne over til Titolfsnes, for bedre at kunne passe dem op, naar de skulde ud igjennem Bømlfjorden. Her fik han høre, at Baglerne endnu ej vare komne forbi. Baglerne, som ej vidste bedre end at alle Birkebeinerne laa i Eldøsund, roede om Natten over til Titolfsnes[3], hvor der nu i Mørket blev megen Tummel og Forvirring. Arnbjørn Jonssøn kom først farende med fire Skuder. Birkebeinernes Vagt blev ham var, og raabte højt: „af med Tjeldene, her fare Fiender!“ Baglerne, der mindst ventede at treffe paa Birkebeiner her, undredes ved dette Raab, og endmere da de kom lige ud for Havnen, og kunde see Ilde i Land faa vel som Fartøjerne, der tegnede sig mod Ilden. Bjørgulf Baat raabte til dem: „hvad Folk er dette:’“ Birkebeinerne, der havde travlt med at tage Tjeldene ned og lægge Masterne, svarede ikke, og Bjørgulf blev ved at raabe, den ene Gang efter den anden. Endelig svarede een: „raab ikke saa, Mand, du faar det tids nok at vide!“ Da først skjønnede Baglerne, hvis hele Flaade imidlertid var kommen udenfor Havnen, at det maatte være Birkebeinerne, og gave sig til at ro ud af alle Kræfter. Birkebeinerne roede
- ↑ Se Noten strax ovenfor, S. 522–524.
- ↑ Sandsynligviis Viken, der gaar indtil Hystad, forbi Hystadholmene, en halv Miils Vej indenfor Eldøsund.
- ↑ Udtales nu sædvanligt Titelsnes; det er den nordligste Spidse af Fastlandet mellem Aalfjorden og Bømlfjorden, lige overfor Eldøsund, der ligger paa den ene Side af den omtrent ½ Miil brede Bømlfjord, medens Titolfsnes ligger paa den anden.
