ler nu tjene. I Grunden havde ogsaa vor Høvding størst Ære af, og var bedst tjent med at have baade Riget og Kongen i sin Varetægt; thi da kunde han med Rette baade kaldes Konge og Jarl.“ De andre Baglerhøvdinger erkjendte fuldkommen det rigtige og fordeelagtige i hans Forslag, men flere af dem fandt det deels mindre passende at tage Kongenavnet fra Philip, efter engang at have givet ham det; deels vilde de nødig udsætte sig for Philips Vrede, naar han fik dette Anslag at vide, og saaledes faldt det bort. Det vides ikke, hvor vidt Philip erfarede noget om denne Samtale, hvilken han i saa Fald maa have taget Reidar meget ilde op. Da han var kommen tilbage til Bergen, sendte han nogle Skuder under Bjørgulf Baat, Byrge af Stange, Brynjulf Nev og Skæring syd til Stavanger, for at prøve paa om de kunde overrumple Peter Steyper og faa ham dræbt eller fangen. Da disse kom til Moster[1], fik de høre at Peter ikke plejede at opholde sig i Byen om Nætterne, men kun om Dagen. De roede da for det første over til Herfyle[2], hvor de bleve liggende for Modvind i 4 Dage; da roede de atter over Fjorden, ind til Vadø indenfor Bukn og udenfor Utstein, derpaa til Fjardbyrjesund og ind i den indre Vaag. Peter var just til Ottesang og hørte Messe med sit Følge. Der var saa sterkt Snefog at man ikke saa noget til Baglerne, førend de sprang i Land: da fik nogle Birkebeiner Øje paa dem og advarede Peter, som øjeblikkelig forlod Kirken, og løb ud af Byen med alle sine Mænd. Baglerne satte efter, og dræbte 11 af dem, men han selv var saa rap til Fods, at han undkom, dog var han i en saadan Knibe, at han maatte kaste baade Kjortelen og Beltet. Baglerne fandt Kjortelen og bragte den med sig tilbage til Byen, til stor Forfærdelse for Peters Hustru, der troede at han var falden, indtil det blev hende sagt, at han var undkommen. Dagen efter vendte Baglerne tilbage til Bergen[3].
Imidlertid havde Kong Inge og Haakon Jarl ud paa Høsten forladt Viken med hele deres Hær og Flaade, for at vende tilbage til Bergen, og om muligt forjage Baglerne derfra. De droge dog ikke hurtigt frem, men bleve en lang Tid liggende i Seløerne, hvor det lader til, at Mandskabet døjede meget ondt, især af Kulde, siden de kaldte den Tid
