Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/533

515

1207. Birkebeinerne overgive Borgen i Bergen.

er Manges Ønske, at den var ødelagt. Om I end faa indtaget den, kunne I dog blot en kort Tid holde den, og jeg tror ikke I har stor Lyst til at slaas med Birkebeinerne her i Byen mere nu end før. Hvis I derfor ville opfylde min Bøn, som er den, at Birkebeinerne faa drage frit ud med Livet og saa meget Gods som enhver ejer, da skal jeg skaffe eder Borgen overgiven.“ En Deel af Baglerne fandt dette Forslag nok saa godt; andre meente derimod, at de derved vilde gaa Glip af deres visse Bytte, thi paa Borgen var der foruden Birkebeinernes Gods ogsaa en heel Deel, der tilhørte Bymændene, og alt dette vilde falde i deres Hænder, naar Borgen blev tagen med Vaabenmagt eller maatte give sig paa Naade og Unaade, og dertil, meente de, vilde det dog snart komme, da de vidste, at den allerede led Mangel paa Drikke. Erkebiskoppen sagde at de toge Fejl, og at der var Drikke nok indtil der kom Regn, og Kost nok for to Aar; det gjaldt at benytte sig af Tiden, inden Haakon Jarl kom søndenfra, thi da var alt Haab om at vinde Borgen forbi. Disse Forestillinger virkede, og der blev saaledes ved hans Medvirkning sluttet en foreløbig Overeenskomst om at Overgivelsen paa de nævnte Vilkaar skulde finde Sted, under Forbehold af Kong Philips Samtykke og endelige Afgjørelse, thi han ventedes nu hver Dag til Byen; imidlertid stilledes der gjensidigt Gisler til Sikkerhed. Kong Philip havde tilligemed de øvrige, fra Tunsberg forjagne Bagler, taget Vejen gjennem Oplandene og Valdres til Sogn, hvor han erfarede at hans Flaade var kommen til Bergen, og didhen begav han sig derfor, saasnart han havde skaffet sig det nødvendige Antal Fartøjer. Da Erkebiskoppen havde meddeelt ham, hvad der var forhandlet og foreløbigt afsluttet, gav han strax sit Samtykke, og Dagen derefter, en Tirsdag, fandt Overgivelsen Sted. Baglerne stillede sig op i tvende Rader, en paa hver Side af Porten, Kong Philip selv nærmest ved denne. Derpaa blev Porten aabnet, og Birkebeinerne gik ud, hver med sit Gods. Philip bød selv Jomfru Christina, Kongedatteren, sin Arm, og førte hende ud af Porten; efter hende gik Fru Christina, Jarlens Hustru, derpaa Fru Sigrid og de øvrige fornemme Damer. Saavel Besætningen, som Damerne begave sig alle hen paa Christkirkegaarden; siden tog Erkebiskoppen Damerne, saavel som Kongesønnen Haakon til sig og beholdt dem hos sig, saa længe Baglerne vare i Byen. De opstillede Bagler kunde imidlertid ikke see de uddragende Birkebeiner gaa dem forbi uden med største Ærgrelse. De paastode, at de store Byrder indeholdt ej alene Vedkommendes eget Gods, men ogsaa Guld og Sølv og andre Kostbarheder, der ikke tilhørte dem, men Kong Inge, Haakon Jarl, og andre Birkebeiner, og de begyndte at knurre mod Kong Philip, som den, der ved sin Eftergivenhed skilte dem ved deres retmæssige og sikre Bytte: var ikke han kommen, sagde de, havde de nok