dannet sig paa Marker eller i Danmark. Strax efter blev det meldt Kong Inge, at Rygtet havde bekræftet sig, at Flokken virkelig havde en Kongesøn med sig, og at den hvert Øjeblik kunde ventes til Byen. Da lod Inge, der havde en betydelig Mængde Krigsfolk hos m, blæse hele denne Styrke til Samling ude ved Borgen, og sendte to af sine Hirdmænd, Gunnar Tind og Eyvind Saamssøn, op over Byaasen for at møde de kommende, og erfare, hvad de sorte i deres Skjold. Hirdmændene skyndte sig saa hurtigt de kunde, og havde ikke redet langt, førend de mødte nogle Mænd, som hine havde sendt forud, for at melde Kongen deres Ankomst, og underrette ham om deres Erende. Dette var visselig at bringe ham en Kongesøn, men denne Kongesøn var kun et spædt Barn og hans egen nære Frænde, nemlig en Søn af Kong Haakon Sverressøn, som den smukke Inga fra Varteig, hvis Bekjendtskab han havde gjort i Sarpsborg Høsten 1203, for omtrent halvandet Aar siden havde født til Verden, men hvis Tilværelse indtil nu havde været saa godt som ubekjendt; og de, der bragte Laan, vare troe Birkebeiner og andre hengivne Tilhængere af Kongehuset, som med usigelige Anstrengelser og Farer under den haardeste Vintertid og over uvejsomme Fjelde havde bragt Haakon – saaledes hed Drengen – heelt fra Borgesyssel, for at sikre ham mod Baglernes Efterstræbelser og stille ham under Kongens egen Varetægt. De nærmere Omstændigheder ved Barnets Fødsel og dennes farefulde Ferd, hvilken man siden efter betragtede som et Sidestykke til Olaf Tryggvessøns og hans Moder Astrids Flugt til Sverige, angives saaledes. Da den Tid kom, at Inga skulde føde – det maa i det seneste have været i Juni 1204 – opholdt hun sig paa Gaarden Folkenberg hos Presten ved den derværende Kirke i Heredet Heggen (Eidsberg Prestegjeld). Thrond, saaledes hed Presten, vidste, at Kong Haakon Sverressøn var Fader til det Barn, hun ventede, og da Drengen var fød, døbte han ham i al Stilhed, kaldte ham Haakon efter Faderen, og opfostrede ham hemmelig i sin Familie, saaledes at i Førstningen kun hans Kone og to Sønner vidste derom. Siden raadførte han sig med Erlend, en anseet Mand, der boede paa den nærliggende Gaard Huseby, og tillige var Barnets Frænde, for saa vidt han nedstammede fra Guthorm Graabarde, Kong Sigurd Munds Morfader. Erlend raadede ogsaa til den største Hemmelighed, og Thrond og han bleve enige om, saa snart det lod sig gjøre, at bringe Barnet bort fra Viken, hvor det idelig svævede i Fare for Baglerne, til Kong Inge, hvor det kunde være i Sikkerhed. Imidlertid beholdt Thrond det hos sig noget over et Aars Tid indtil henimod Julen 1205. Da tiltraadte Thrond og Erlend den lange og besværlige Rejse. Foruden Drengen medtoge de ogsaa hans Moder Inga. Det er ellers besynderligt, at de ikke benyttede sig af Lejligheden, da Kong Inge
