danske Hof uden at dette Besøg kunde synes noget paafaldende. Hun begav sig derfor om Høsten 1169 ned til Danmark, og blev meget venskabeligen modtaget af Valdemar. Det er endog ikke usandsynligt, at hun har foregivet at være kommen i Uenighed med sin Mand, thi der tilføjes, at Valdemar gav hende Forleninger, tilstrækkelige til at hun deraf kunde underholde sit Følge[1]. Hun tilbragte Vintren ved det danske Hof, og samtalede ofte med Kongen, der var meget venlig mod hende. I disse Samtaler er da rimeligviis noget af det blevet forberedt og aftalt, som siden blev Gjenstand for mere formelige Underhandlinger. I Begyndelsen af Aaret 1170 sammenkaldte Valdemar en stor Rigsforsamling til Midsommerstid i Ringsted, deels for at lade skriinlægge sin Fader, Hertug Knut, der i November 1169 af Paven var bleven ophøjet i Helgenernes Tal, deels for at lade krone sin Søn, den syvaarige Knut, der allerede var udnævnt til Tronfølger og havde faaet Kongenavn. Paa denne glimrende Forsamling, hvor Kongen, alle Danmarks Stormænd, gejstlige og verdslige, og en Mængde af Almuen mødte frem, indfandt sig ogsaa Sendebud fra Erling, nemlig den udvalgte Biskop i Oslo, Helge, og Erkebiskop Stephanus i Upsala, der faa Maaneder forud var kommen tilbage fra Rom, hvor han havde været sendt af Valdemar for hos Pave Alexander at udvirke Hertug Knuts Kanonisation, hvilket som vi have seet, lukkedes ham, og hvorom han selv medbragte den pavelige Bulle[2]. Den 25de Juni, efter at Skriinlæggelsen og derpaa Kroningen havde fundet Sted, steg Stephan og Helge op paa en Forhøjning, og henstillede med mange venlige Ord til Kongen at slutte Fred med Norge, helst paa en Dag som denne, da han saa sin Søn hædret med Kronen og sin Fader med Helgen-Alteret. Valdemar gav dem strax Tilsagn om sit Lejde for Erling til at indfinde sig hos ham, for nærmere, og i Fortrolighed, at afhandle Sagen. Deres Fremtræden i Forsamlingen, saa vel som Valdemars offentlige Svar, har sandsynligviis været en forud aftalt Formalitet, men Saxo fortæller det som om det alene var deres Veltalenhed, der stemte Valdemar saa forsonligt. Efter Helges Anmodning blev nu Æsbern Snare, Biskop Absalons Broder, sendt til Erling for at overbringe denne Besked, medens tvende Nordmænd, Erling og Ivar, der maa have været anseede Mænd i Biskop Helges Følge, bleve tilbage hos Kongen som Gisler for hans Sikkerhed. Ogsaa Fru
- ↑ Magnus Erlingssøns Saga Cap. 20, Snorre Cap. 29. At Christinas Rejse til Danmark kun omtales her, er forhen paapeget.
- ↑ Udstedt i Benevent, 8 Novbr. 1169, og meddeelt i Thorkelins Dipl. Arnam I. 27 efter en Afskrift, hvor Aarstallet 1170 er fejlagtigt tilføjet. Helges Nærværelse og Virksomhed for Fredsslutningen omtales ogsaa i de esromske Annaler (Langebek Scr. I. 242,) men Aaret angives urigtigt 1171.
