Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/47

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
29
1169. Fredsunderhandlinger med Danmark.


ligeledes, den ene efter den anden, antoge Kongenavn[1]. Da Karl, som ovenfor omtalt, var gift med Kong Valdemars Systerdatter Christina[2], og Boleslav paa mødrene Side var en Broder af Valdemars Dronning Sophie[3], var ingen nærmere til at optræde som deres Hevner, end Valdemar, til hvem Karls og Christiane spæde Søn Sverke efter Faderens Drab i al Hemmelighed og under mange Farer blev sendt, aabenbart for at sikre ham mod Knuts Efterstræbelser. Det faldt saaledes næsten af sig selv, at der udbrød Krig imellem Knut og Valdemar, og om den end, som det synes, ej førtes med synderligt Eftertryk, og maaskee kun har bestaaet i at Valdemar af og til har sendt Kol og Boleslav nogen Hjelp af Folk eller Penge[4], maa den dog have bidraget sit til at vanskeliggjøre et nyt Tog til Norge. Men det Forbud, Valdemar havde udstedt mod gjensidig Skibsfart mellem begge Lande, vedblev, og dette var allerede i og for sig tilstrækkeligt til at gjøre Nordmændene kjede af Ufreden. Thi Korntilførselen fra Danmark var i hine Tider maaskee endnu langt vigtigere for det sydlige Norge, end nu omstunder. Vikverjerne, siger Sagaen, kunne ikke undvære Handelsforbindelsen med Danmark, og derfor overhang man Erling med Bønner om at slutte Fred med Danekongen. Erling maatte nu kunne have grundet Haab om at faa Fred paa gode Vilkaar, og havde desuden, som det af det følgende sees, udkastet en Plan, der, om den just ikke kan kaldes patriotisk, dog baade var i hans egen og Valdemars Interesse. Han lyttede derfor til Vikverjernes Ønske, og aabnede Underhandlinger med Valdemar, allerførst, men, som det af en Sagaberetning erfares, i Stilhed eller underhaanden gjennem sin Hustru Christina. Thi som Kvinde og Valdemars Syskendebarn maatte hun endog, uagtet Krigen, under Paaskud af et eller andet Familie-Anliggende, have Adgang til at besøge det

  1. Kongerækken i Vestgøtaloven, Schlyters udg. S. 301, 302. At Kol var Karls Broder, siges ikke udtrykkeligt, men Navnet, som han havde tilfælles med Sverkes Fader, viser det noksom.
  2. Se ovenfor S. 5.
  3. Sophias Moder, Richiza, Datter af Kong Boleslav III (krzivuski), Hertug af Polen, var nemlig tre Gange gift, først med Magnus den sterke, Nikolas’s Søn, og havde med ham Sønnen Knut, dræbt som Valdemars Medkonge i Danmark; dernæst med Volodar Glebovitsch, Fyrste af Minsk (i Sagaerne kaldet Valadar Konge af Pulinaland,) og havde med ham Datteren Sophia der blev Valdemars Dronning; tredie Gang med Kong Sverke i Sverige, og havde med ham Sønnen Boleslav, der i Valdemars Jordebog udtrykkelig siges at være Sverkes Søn og Sophias Broder (se Antiqq. Russes I. S. 452–485), Vestgøtalagen, l. c. At man her skal læse „sun hans Sverkir,“ ikke „sun Sverkis,“ er paaviist af Ihre, Diss. Cat. Reg. Sv. p. 93.
  4. At der i 1170 var Fejde mellem Danmark og Sverige, sees hos Saxo S. 848, hvor det synes, som om Fejden havde varet i længere Tid.