Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/46

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
28
Magnus Erlingssøn.

else, som Haab om Sejren, der holdt dem tilbage. Thi forrige Gang, da Valdemar var i Viken, og endnu ingen Oprørsflok havde viist sig, vovede de, der havde kompromitteret sig ved at hylde ham, ikke at blive tilbage i Norge, men fulgte ham til Danmark. Nu derimod havde de en Hær samlet, og svævede maaskee endog i den Tro, at Erlings Magt havde faaet et alvorligt Stød. De forbleve endog i Kystegnene, uden, som tidligere, at trække sig tilbage til de øvre Egne. Men det viste sig snart, at Erling i alle Fald var mægtig nok til at overvinde dem. Han opsøgte dem og fandt dem ved Stanger, en Gaard lidt østenfor Vaaler Kirke i Borgesyssel[1], angreb dem med stor Overmagt, og slog dem aldeles. Sigurd Agnhatt faldt, og mange Mænd med ham; Olaf flygtede længer op i Landet (1168.) Men Erling forfulgte ham, og slog ham paany ved et Sted, kaldet Dav (Döf) saa eftertrykkeligt, at hans Flok aldeles opløstes, eg han selv maatte flygte til Danmark, hvor han tilbragte Vintren i Aalborg. Her blev han om Vaaren syg og døde (1169). Han blev begraven i Mariekirken, og ansaaes af Danerne for en Helgen[2].

4. Underhandlinger og Fredsslutning med Danmark. Erling bliver Kong Valdemars Jarl i Viken.


Valdemar fornyede vel ikke sit Angreb paa Norge, da han det følgende Aar, (1169) havde nok at bestille med sit navnkundige Tog til Rügen, hvorved denne Ø blev erobret og Indbyggerne omvendt til Christendommen. Han maa ogsaa have staaet paa spændt Fod med Sverige, hvor Kong Karl i April 1167 paa Visingsø var bleven overfalden og dræbt af den ovenfor omtalte Knut Erikssøn[3], der nu opkastede sig til Konge, men ej kom i rolig Besiddelse af Riget førend han efter langvarig Krig ogsaa havde fældet den dræbte Konges Brødre, Kok og Boleslav, der

  1. At Stedet er dette „Stanger,“ ej Stange paa Hedemarken, er viist af Munthe i Anmerkning til Aalls Snorre, II S. 206.
  2. Magnus Erlingssøns Saga Cap. 25, hos Snorre Cap. 34. Fagrskinna Cap. 276. Disse nævne kun Slaget ved Stanger og omtale ingen videre Kamp mellem Erling og Olaf, men lade denne „siden“ drage til Danmark, og Flokken opløses. Annalerne derimod have for 1168: Slag ved Stanger, Sigurd Agnhatts Fald; Slag ved „Döf;“ derfra flygtede Olaf til Danmark. Da Sagaernes Beretninger her ere saa mangelfulde, kan man ej tvivle om at Annalerne, naar de meddele flere Fakta, staa til Troende. Döf eller Dav maa søges etsteds længer inde i Smaalenene, i Rakkestad, Eidsberg eller der omkring.
  3. Annaler i Fant’s Scr. r. Sv. I. 51. 83.