Christina lod Erling, enten ved de tilbagevendende Biskopper, eller ved egne Sendebud, hilse at han endelig maatte komme og forlige sig med Danekongen[1]. Æsbern traf Erling i Viken, hvor han den Sommer opholdt sig. Erling maa ikke have været ret tilfreds med de Fordringer, han opstillede, thi Saxo fortæller, at paa et Thing, der afholdtes, maaskee for at raadslaa om Freden, lod han mange overmodige Ord falde mod Æsbern, der heller ikke blev ham Svar skyldig. Erling besluttede ikke destomindre at begive sig til Valdemar, og drog i Følge med Erkebiskop Stephanus paa et vel udrustet og med hans bedste Folk bemandet Langskib, ledsaget af tre andre, ned til Sjæland, idet han lod Æsbern blive tilbage som Gissel. Biskop Absalon var just kommen tilbage fra Jylland, hvorhen han med en betydelig Flaade havde ledsaget Kongen, da han saa Erlings Skibe sejle ind ad Isefjorden. Han forbød strax sine Mænd strengeligen at øve Fiendtligheder mod Nordmændene[2], modtog Erling venligt, og fulgte ham, efter at have ladet de fleste af sine Skibe drage bort, over til Randers i Jylland, hvor Kongen da opholdt sig, og just sad til Bords, da Skibene landede. Erling, som ikke ret troede paa Freden, gik, strax Skibet var fæstet og tjeldet, i Land selv tolvte, alle med Ringbrynjer og dragne Sverd under deres Kapper, og Hjelmen under Hatten; de stevnede lige op til Kongens Herberge, og gjennem de aabenstaaende Døre ind i Hallen, hvor ingen lagde Merke til dem, førend de vare komne heelt frem for Kongens Højsæde. Erling sagde da: „Grid ville vi have, Herr Konge, baade her og til Hjemrejsen.“ Kongen saa paa ham og sagde: „er du der, Erling?“ „Ja“, svarede han, „Erling er her, og sig os nu i Hast Besked, om vi skulle have Grid eller ej“. Der var i alt 80 af Kongens Mænd derinde, men alle vaabenløse. Kongen sagde: „Grid skal du have, Erling, og jeg har aldrig sveget nogen, som kommer for at tale med mig: tal du og med mig, hvad du vil, og gak bort igjen med dine Mænd, som du kom.“ – „For det første,“ svarede Erling, „vilde jeg sikre mig Grid, som jeg ogsaa har faaet: siden
- ↑ Der staar kun i Sagaen: siden efter om Vaaren sendte Christina Mænd til Erling og bad ham begive sig til Danekongen. Paa Angivelsen „om Vaaren“ kan man her ikke lægge nogen Vegt.
- ↑ Dette Erlings Sammentref med Absalon i Isefjorden omtales ikke i Sagaerne, der lade Erling rejse lige over til Jylland, og komme ganske uventet til Valdemar. Magnus Erlingssøns Saga nævner heller intet om, at han havde flere Skibe end eet Langskib, og Fagrskinna siger udtrykkeligt, at Erling gjorde det vovelige Skridt, med et eneste Skib at begive sig til Danmark. Men Saxo synes dog her bedst underrettet, og maa staa mest til troende, Muligt at Erling, for at undgaa Opsigt, ikke med mere end det største af sine Skibe har draget til Randers, og har ladet de tre andre blive tilbage et Stykke derifra. Det er ellers kun Magnus Erlingssøns Saga, der angiver Randers som Stedet, hvor han fandt Valdemar.
