Landskab til Fordeel enten for den morayske Karlestamme, der nu repræsenteredes af Kenedh Mac Heths Søn, Haralds Svoger, eller for Guthred, en Søn af den i 1187 dræbte Donald Bane, ligesom man vel ogsaa maa formode at Harald ved samme Lejlighed har søgt at forjage sin Frænde, Harald unge, fra den Deel af Katanes, som Villjam sandsynligviis allerede havde givet ham. Vist er det, at Kong Villjam i oven nævnte Aar fandt det nødvendigt, i egen Person at drage over Ekkjal (Ochell) mod Harald, fordi, som det hed, Folk hist og her faldt fra. Harald vovede ikke at oppebie ham, men flygtede til sine Skibe, for at begive sig til Orknøerne, medens Villjam underlagde sig hele Katanes, idet han endog kom lige til Thorsaa, hvor han bemægtigede sig Jarlens. Slot og ødelagde det. Imidlertid hindredes Harald ved heftige Storme fra at komme over til Orknøerne, og havde derfor ingen anden Udvej end at ydmyge sig for Villjam, ligesom han havde ydmyget sig for Sverre. Han begav sig til Kongen, kastede sig for hans Fødder, og bad om Tilgivelse. Denne tilsagde ogsaa Kongen ham, og lod ham endog dertil beholde Halvdelen af Katanes, imod det edelige Løfte, at han, næste Gang Kongen kom til Moray, skulde udlevere ham alle hans Fiender – hvoriblandt sandsynligviis de oven nævnte Guthred og Kened – samt stille sin Søn Thorfinn til Gissel paa sin Troskab. Den anden Halvdeel af Katanes overlod Kongen fremdeles til Harald unge, og drog derpaa tilbage, idet han dog efterlod en Deel Tropper, sandsynligviis under Harald tinges egen Anførsel. Harald Jarl drog til Orknø. Men aldrig saa snart var Kongen borte, førend Harald brød Forliget, eller i det mindste lukkede Øjnene til, at hans Mænd brøde det, thi der tales om et Slag, som de af Kongen efterladte Tropper vandt ved Inverness over Haralds Mænd, anførte af hans egen Søn Thorfinn og en vis Roderik (Ruaidhri), der faldt i Slaget med en heel Mængde Folk (1197). Det lader saaledes til, at Thorfinn og Roderik have angrebet de kongelige Tropper, jaget dem ud af Katanes og Sutherland hiinsides Ekkjal, og forfulgt dem lige til Inverness, hvor Lykken endelig vendte sig, og Angriberne selv lede.Nederlag. Forbitret herover drog Villjam selv strax efter til Moray, og gjennemstrejfede paany Sutherland, Katanes og Ross, uden, som det synes, at møde nogen Modstand; tvertimod maa man antage, at Harald har anstillet
ligere Forlig, hvorved Thorfinn frigaves, eller at denne fandt Anledning til at flygte; at der senere udbrød en ny Fejde i 1196, der endte med at Harald, som det synes med Vaabenmagt, blev tagen til Fange, ført til Roxburgh, og atter befriet ved Thorfinn, som nu ikke mere løslodes, men blev blindet, hvorom senere. Vi have dog ikke vovet at optage denne Kombination i Texten, da Fordun eller den melrosiske Krønike intet melder om nogen saadan Fejde i 1188, eller før 1196.
