ogsaa sandsynligere at han forfattede hiin Oversættelse, medens han endnu levede roligt paa Færøerne, end efter at være kommen til Norge, thi de idelige Krigsuroligheder levnede ham da neppe stor Tid til at tænke paa litterære Sysler. Det lader endog til, at han, før han kom paa Tronen, alt for meget har tænkt paa Forlystelser og ført et udsvævende Liv, da det nemlig heder, at han, efter at være bleven Konge, „havde meget forandret sine Sæder, og alt til det bedre“[1]. Han beskrives som en smuk og velskabt Mand, af middels Højde, dog meget højere end sin Fader, og af et meget værdigt Udvortes, især naar han sad i sit Kongesæde, af et stille Væsen, men særdeles veltalende og begavet med et klart og klangfuldt Organ. Af den Lethed, hvormed han viste at vinde og forsone alle Parter, og den Kjærlighed, hvormed Folket omfattede ham, maa man slutte at han forenede Statsklogskab med megen personlig Elskværdighed, skjønt det vel er uvist om han besad den Kraft og Bestemthed, som Faderen. Thi neppe vilde vel Biskopperne have forliget sig saa ganske med ham, hvis de ikke af hans Væsen og hvad man ellers kjendte til hans Charakteer havde næret Haab om, at han vilde blive mere medgjørlig, og hvis ikke navnlig den listige Aristokrat Nikolas havde troet, at det gamle Slægtvælde under hans milde Herredømme atter vilde kunne rejse sig. Det maa ansees som et temmelig utvetydigt Beviis paa Fuldstændigheden af det Forlig, der nu, udtrykkeligt eller stiltiende, var indgaaet mellem Høvdingerne for begge de hidtil indbyrdes saa fiendtlige Partier, at Kong Haakons Syskendebarn og højt betroede Mand Peter Steyper paa denne Tid, som det synes, egtede Kong Magnus Erlingssøns Datter Ingebjørg[2], upaatvivlelig ikke alene med Kongens Samtykke, men endog efter hans Ønske. Dette Giftermaal bliver dobbelt betydningsfuldt af den Aarsag, at de to fornemste blandt Baglernes forrige Høvdinger, Reidar Sendemand og Philip af Veigin, paa den Tid enten giftede sig, eller rimeligviis allerede vare gifte med Ingebjørgs tvende Systre, Christine og Margrete[3]; Peter kom saaledes i det nærmeste Svogerskab med
- ↑ Fornm. Sögur IX. S. 76.
- ↑ Det siges ikke, naar Peter egtede Ingebjørg, men heder kun, hvor Haakons Død, Nytaarsdag 1204, omtales, at Peter da var gift med Ingebjørg. Han havde altsaa egtet hende før Udgangen af 1203; derimod er der ingen Rimelighed for at han er bleven gift med hende, saa længe Krigen med Baglerne stod paa; dette vilde vel i saa Fald have været omtalt, ligesom og hiint Tillæg „da“ synes at vidne om, at han paa den der omhandlede Tid nylig havde faaet hende til Egte.
- ↑ Det nævnes lige saa lidet, naar disse Giftermaal fandt Sted, men som Baglerhøvdinger havde hine Mænd naturligviis altid Lejlighed til at indgaa dem. Imidlertid tales der ikke om Philips Hustru førend i 1206, eller om Reidars
