Ret, gav han sig til skjende paa en af dem, der, som han sagde, uden Tilladelse havde fulgt med, og gjorde siden mange Undskyldninger. Han anholdt nu om Tilladelse til at hente Ferskvand, da hans Folk lede af Tørst; det blev ham tilstaaet, hvilket han betragtede som en stor Velgjerning, og skyndte sig at tiltræde Tilbagerejsen, glad over at være sluppen uskad fra Danmark. Saaledes fortæller Saxo om dette Møde, og hvorvel Beretningen i Hovedsagen kan forholde sig rigtig, maa han dog have udeladt flere væsentlige Biomstændigheder, der kunne forklare, hvad der nu er vanskeligt at forstaa, nemlig hvorledes det gik til, at Absalon viste sig saa føjelig mod Fiender, der havde havt til Hensigt at støde hans Konge fra Tronen, og som nu, belæssede med Bytte fra det plyndrede Grindhøg, vistnok havde tiltænkt Kjøbenhavn den samme Skjæbne, om Lejlighed dertil havde været. Man maa derfor antage, hvad der ogsaa i sig selv er rimeligt, at Absalon neppe har foragtet Nordmændene saa meget som Saxo siger, og som han selv maaskee har givet sig Mine af for sine Folk, men at han har frygtet et alvorligt Angreb af dem, og derfor ved Føjelighed og mindelige Underhandlinger søgt at faa dem bort. Saxo tilføjer selv, at da Erling siden paa Tilbagerejsen lagde til etsteds yderst paa Nordkysten af Sjæland, og gik til nærmeste Kirke for at høre Messe, blev han paa Tilbagevejen overfalden af Absalons Ryttere, der dræbte endeel af hans Følge; og ligeledes, at han siden forsøgte et Angreb paa Halland ved Nisaaen, men her blev slagen tilbage af Hallændingerne, som erobrede et af hans Skibe med dets hele Besætning[1]. Dette viser, at Erling efter Forhandlingerne i Kjøbenhavn slet ikke havde slaaet ethvert Besøg eller Angreb paa de danske Kyster af Tankerne, hvilket man af Saxos tidligere Ytringer skulde tro. Men i Fortællingen om alle disse Begivenheder mistænkes Saxo sterkt for at have fortiet mangt og meget, der kunde stille Valdemar og Absalon i et mindre fordeelagtigt Lys. Vist er det, at han, ved at berette om den Straf, der nu blev Buris til Deel, efterat Kongen havde overbeviist sig om hans Forræderi, kun taler om Fængsel i Lænker, og ikke nævner et Ord om, hvad man af andre Kilder veed, at Buris paa Kongens Befaling blev blindet og grumt lemlæstet[2]. Og naar man af Saxo erfarer, at Absalon endnu i samme
- ↑ Saxo, 14de Bog, S. 809–810. Vore Sagaer fortælle intet om Erlings Besøg i Sjæland og Halland, og lade ham drage hjem umiddelbart fra Grindhøg. Men deres Beretninger ere fremdeles kun fragmentariske og yderst ufuldstændige.
- ↑ Se især Ryklosters Annaler (Langebek Scr. R. D. I. S. 163), hvor det heder ved 1167: Burisius captus est, et effosis oculis castratus. Derfra er det ordlydende optaget i de visbyske Minoriters Annaler (sammesteds S. 253. Esrom-Annalerne (sammesteds S. 240) sige kun at Buris blev fan-
