Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/42

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
24
Magnus Erlingssøn.


Aar anlagde eller forbedrede Borgen ved Kjøbenhavn, medens hans Broder Æsbern Snare anlagde Kalundborg, skulde man næsten formode, at disse Befæstninger fornemmelig sigtede til at værne Kysten mod nye Angreb af Nordmændene[1].

Valdemar havde først i Sinde, strax at gjøre et Tog til Norge for at hævne sig paa Nordmændene, men hindredes derfra ved en Tvist, der udbrød mellem ham og Hertug Henrik. Danmark havde nu tre Fiender paa een Gang, og truedes hvert Øjeblik med fiendtlige Indfald, saavel nordenfra, som søndenfra; af den Grund, siger Saxo, havde man ikke ret Mod til at binde alvorligt an med nogen enkelt Fiende, thi det var at befrygte, at medens man bekrigede den ene, vilde man blive overvældet af den anden. Man skulde saaledes tro, at Erling fik frie Hænder til at vende sig mod Olaf Ugæva. Imidlertid lader det ikke til, at Erling den Vinter foretog sig synderligt imod ham, og sandsynligviis har Olaf da, som for, holdt sig saa langt afsides,,oppe i Grændse-Egnene, at man ej engang godt kunde opsøge og angribe ham[2]. Den følgende Vaar (1168) fik Erling en alvorligere Fare at afværge, thi Valdemar, hvis Trætte med Hertug Henrik imidlertid var bilagt, og som tillige havde ydmyget Venderne, opsatte nu ikke længer sit Tog til Norge, men rustede sig af alle Kræfter, og sejlede tidligt om Vaaren op til Viken med en stor Flaade. Det synes næsten utvivlsomt, at han om Vintren har staaet i Underhandlinger med Olaf Ugæva, og aftalt med ham, at de skulde mødes og virke i Forening. Thi Olaf, som hidtil ikke havde vovet at nærme sig Kysterne, kom just denne samme Vaar ned til de ydre Dele af Viken, hvor han oppebar alle kongelige Indtægter og opholdt sig langt ud paa Sommeren[3], medens Valdemar, som Saxo fortæller, blev modtagen med aabne Arme af Vikverjerne, underhandlede med dem ej som Fiende, men snarere som Høvding, og tingede med Bøn-

    gen, man angav Aaret 1167. Ogsaa de islandske Annaler have ved dette Aar Burislafr; (her menes tydeligt Buris) hertekinn. Albert af Stade (ed. Reinecc. X fol. 191 b.) siger at Valdemar lod Buris drukne, hvilket maaskee er en Misforstaaelse af at han lod ham hensætte paa Sjøborg, der laa midt i en Sø.

  1. Saxo, S. 810, 813. Han taler kun om Værn mod „piratica,“ men derved forstaar han ikke ligefrem „Sørøveri“, kun „Angreb af en Krigsflaade“, og bruger det om Søtog, Absalon og de danske Krigere selv gjorde (f. Exp. S. 814.)
  2. Magn. Erl. Saga Cap. 24, Snorre Cap. 33, staar det kun: Erling var om Sommeren i Viken, men Olaf og hans Venner deels paa Oplandene, deels øster paa Marker, og holdt de Flokken saaledes den anden Vinter. Fagrskinna nævner intet derom.
  3. Magn. Erl. Saga Cap. 25, Snorre Cap. 34.