bære Leding og inddrive Boder af Bønderne, fordi de havde været ham utroe. Da Høsten kom, begav han sig til Oslo, for at tilbringe Vintren der, men havde fremdeles mange Folk om sig[1].
Til Throndhjem kom Sverre ikke oftere, og den sydlige Deel af Landet blev nu, siden han havde faaet en Flaade igjen, atter Hovedskuepladsen for Begivenhederne i de faa Aar, der vare tilbage af hans Liv. Heller ikke synes Biskop Nikolas efter denne sidste Flugt til Danmark at være kommen tilbage til Norge, saa længe Sverre levede.
Det var imidlertid langt fra, at Baglerne endnu opgave Haabet om at faa Landet i sin Magt, eller afstode fra alle videre Forsøg paa at forurolige Sverre; dertil vare deres Kræfter for lidet svækkede, og deres Tilhængere selv for mange og mægtige. Til disse havde der i den sidste Tid sluttet sig en i Nidaros meget formaaende Mand, Erlend, Kanonikus ved Christkirken og Prest til Korskirken. Sverre havde oftere været i Ordvexling med ham angaaende Erkebiskoppens Sag, saa at hans Stemning med Hensyn til Birkebeinerne vel ikke nogensinde bar været synderlig god, men den blev endnu værre, da han erfarede, at Philip Jarl forførte hans unge og smukke Hustru Ingebjørg til Utroskab. Kongen selv bad Philip indstændigt at lade det være, og Philip gav gode Løfter, men det blev ved det samme, og Erlend Prest optændtes derved til Had og Hevngjerrighed, ej alene mod Philip, men ogsaa mod Kongen selv, og pønsede paa i al Hemmelighed at tilføje dem Skade. Der fortælles ikke, hvad han egentlig tog sig for, men saa meget kan man skjønne, at han maa have staaet i hemmelige Underhandlinger med Baglerne, og meddeelt dem Oplysninger, der bidrog meget til at de kunde udføre de Anslag, hvorom der strax i det følgende vil blive berettet. Det utilladelige Forhold mellem Jarlen og den smukke Prestekone fortsattes endog efter at Hoffet og Hæren havde forladt Nidaros, thi om Høsten kom hun til Oslo, og Jarlen tog hende strax til sig. Kongen vilde ikke vide af, at hun opholdt sig hos ham i hans Herberge, men Jarlen skaffede hende Tilhold paa Gaarden Aker, og red ofte i al Hemmelighed derhen om Aftenen, for at tilbringe Natten hos hende. Kongen advarede ham og sagde at denne Uforsigtighed kunde komme ham dyrt at staa, men forgjæves. Han fik snart undgjelde derfor. I Begyndelsen af Julen sejlede Baglerne op fra Danmark med alle deres Smaaskuder; een forliste undervejs, men femten,
- ↑ Sverres Saga, Cap. 158, 159. De islandske Annaler.
