under Anførsel af Reidar Sendemand og Baglerkongen Inge, styrede ind i Oslofjorden, og kom om Aftenen før 11te Dag Juul (3die Januar 1200) lige til Hovedøen, uden at Birkebeinerne i Byen havde mindste Anelse derom. Reidar Sendemand meddeelte nu sine Mænd, at han fra en sikker Kilde vidste at Philip Jarl tilbragte Natten med faa Folk over paa Aker, hvor det saaledes vistnok vilde lønne sig Umagen at overfalde ham. Dertil var en Mængde strax villige, og sagde at han aldrig skulde undslippe. Reidar sendte da fem Skuder ind til Akershagen for at overfalde Philip, og nogle andre lod han i al Stilhed ro ind til Bryggerne, for at see til, om man ikke ogsaa der kunde gjøre en Fangst, da Birkebeinerne nu sandsynligviis vare drukne eller laa i den dybeste Søvn. Da de kom til Bryggerne, var alt tyst og stille i Byen, og det havde vist seet ilde ud for Sverre, om de havde forsøgt et Overfald. Men heldigviis dristede de sig, da det kom til Stykket, ikke til at gaa i Land, og vendte tilbage med uforrettet Sag. Raskere bare de sig ad, som landede ved Akershagen: de gik strax op til Gaarden og omringede den, førend nogen var bleven dem var. Jarlen sprang i sit bare Linned og barfodet ud igjennem en Bagdør, men nogle af Baglerne, der vare krøbne op paa Taget, fik Øje paa ham i Mørket, og raabte til de øvrige, at de skulde sætte efter ham; nær var han undkommen, da han var meget rap til Fods, men da det just var Tøvejr efter Barfrost, gled han paa den slibrige Thele, og faldt, idet han løb over et Jorde ikke langt fra Gaarden; i samme Øjeblik fik han sit Banesaar af et Spyd, som en af Forfølgerne kastede efter ham. To af hans Mænd bleve ligeledes dræbte. Hans Svend, Erik svage, undkom til Byen og løb lige ind i Kongsgaarden, ganske aandeløs, saa at han ikke formaaede mere end at skrige højt, at alle Mand maatte staa op. Kongen var førend nogen anden i Klæderne, sprang ud i Gaarden og spurgte, hvad der var paafærde. „Jarlen er falden“, svarede Erik, „Baglerne have dræbt ham.“ „Alt for nær os,“ sagde Kongen, som ikke vidste andet end at Jarlen havde sovet i sit Herberge, og derfor troede at Baglerne allerede vare i Byen; han lod Luursvenden blæse af alle Kræfter, og bød alle dem, der vare i Gaarden, til at væbne sig. Siden fik man vide at det ej var i Byen, men paa Aker, Jarlen var bleven dræbt, og man slap saaledes med Skrækken. Imidlertid vaagede dog Krigsfolket under Vaaben den hele Nat. Da Morgenen kom, saa man ikke mere til Baglerne. De vare allerede paa Vejen ud efter Fjorden igjen, og begave sig vest over, først til Bergen, og efter et ganske kort Ophold her til Throndhjem, hvor de kom aldeles uventet, henved 700 Mand sterke. I Byen laa en Besætning af Birkebeiner, under Befaling af Hallvard Skygne, Broder af den Guthorm, der siden blev Erkebiskop. Han blev dræbt med alle sine Mænd, og Baglerne toge Byen i Besiddelse. Det er højst rimeligt, at Erlend Prest
