styrede „Hjalpen“. Da alle Skibene vare komne ud, lod Kongen blæse til Samling, steg op paa Skjermtaget, og gav de nødvendige foreløbige Befalinger. Først og fremst paalagde han alle, som ikke nys før havde skriftet deres Synder, at gjøre dette, da det nu vistnok vilde komme til et Slag, fra hvilket ikke alle vilde vende levende tilbage; dernæst bad han sine Mænd at spise og drikke, medens de skiftedes til at ro. Hvis Baglerne søgte at undgaa Slag, skulde man forfølge dem, idet man saa vidt muligt iagttog, at alle Skibene holdt sig jevnsides, omtrent i et Pileskuds Afstand fra hinanden, og at et vist Antal Smaaskuder fulgte hvert Langskib. Det var klart Solskin og enkelte Vindstød udenfra, saa at Merket idelig flagre-de fra Stangen. Baglerne havde, som Nikolas’s Tale viste, gjort sig heel ringe Forventninger om Birkebeinernes nye, i Hast sammentømrede Skibe, men det viste sig nu, at de i det mindste vare meget hurtige under Aarerne, og dette var ogsaa i sig selv højst rimeligt, da de vare ganske tørre og nys tjærebrædte, samt uden anden Ladning end Besætningen. Sverre gik selv ombord paa en Skude, og ilede i Forvejen ind efter Fjorden for at opdage hvor Baglerne var. Af en Bonde, som han traf etsteds paa Kysten (sandsynligviis paa Ydersiden af Frosten), fik han vide at Baglerne endnu laa i Aasenfjorden, og at han vilde faa Øje paa dem, saasnart han kom indenfor Horne[1]. Med denne Besked vendte han tilbage til Flaaden, og sagde, hvor man skulde styre ; hen. Men de vare neppe komne halvvejs over Fjorden, førend de saa Baglernes Flaade komme frem om Horne og tage Vejen norden om Tauterøen ud paa Fjorden. Imidlertid havde Baglerne faaet Øje paa Birkebeinernes Skibe, og saavel Biskoppen, som Sigurd Jarlssøn og Reidar Sendemand raadede til at ro ud efter Fjorden, og ikke indlade sig i Slag med Sverre, der neppe vilde kunne naa dem med sine store Skibe. Hallvard af Saastad og Philip af Veigen, en anden oplandsk Høvding, vilde derimod helst at man skulde oppebie Fienden. Det blev dog, som hine vilde, og de skyndte sig saa hastigt de kunde ud efter Fjorden, idet Nikolas gik ombord paa Raudsuden og Sigurd og Reidar ligeledes paa hurtigt sejlende Skuder, og roede foran Langskibene. Da Birkebeinerne saa dette, drejede de af og styrede vester for Tauterøen, for at møde dem: saaledes kom begge Flaader nær henimod hinanden strax indenfor Ombornes[2]. Birkebeinerne lagde nu Aarerne op og iførte sig deres Rustning, i den Tanke at Baglerne vilde lægge til Strid. Men Baglerne søgte kun at komme bort.
