dræbte en Mængde af Baglerne, saavel i Tunet, som paa deres Flugt til Elven. En heel Deel søgte at frelse sig ved at svømme over denne, og nogle af dem druknede. De øvrige undkom til Skibene. Ogsaa ved en Sæter blev en Flok Bagler overfaldt og flere dræbte. Dette gav dem Afsmag paa at gjøre flere saadanne Strejftog i mindre Flokke. Derimod begav en Afdeling paa 360 Mand sig hen til et Sted, hvor de havde faaet opspurgt at Birkebeinerne havde bragt en Deel Kvæg sammen, drev det ned til Stranden, slagtede det alt sammen og bragte Kjødet ombord. Ved denne Lejlighed faldt en Birkebein i deres Hænder ved Gaarden Rodar[1]. Han udgav sig for at være en slet og ret Ledingsmand, men de hug dog Foden af ham. Da Baglerne paa denne Maade havde tilbragt en Uge (9de til 16de Juni) i Orkedalsfjorden, vendte de tilbage ind til Munkholmen, men fandt det dog fremdeles raadeligere at plyndre hist og her i Fjorden, end paany at angribe Byen. Denne Gang styrede de ind i Aasenfjorden, hvor de for det første lagde sig udenfor Hyndeya paa Frosten[2].
I Nidaros havde man imidlertid drevet paa Skibsbygnings-Arbejdet med saadan Iver, at alle Skibene vare fuldstændigt færdige udentil, men manglede kun den indvendige Klædning. Egentlig var det endnu for tidligt at tage dem i Brug, men da det gjaldt snarest muligt at standse Baglernes Uvæsen, gave Mange det Raad at bringe dem paa Søen og løbe ud med dem, saasnart man med nogenlunde Sikkerhed kunde antage, at de ikke vilde flakne under Tyngden af det talrige Mandskab. Dette Raad blev fulgt, og ved anstrengt Arbejde drev man det dertil, at hele Flaaden kunde løbe ud af Elven tidligt om Morgenen den 18de Juni[3], besat med de Folk, man havde ved Haanden, eller til den Tid havde faaet samlet. Kongen sejlede selv i Spidsen paa et Skib, han havde kaldet „Hugroen“, og som styredes af Thord Finngeirsbroder, der for femten Aar tilbage havde styret Mariesuden i Slaget mod Kong Magnus. Det store Skib „Ognarbranden“, styredes af Peter Stemmer og Eyvind Prestsmaag; Haakon, Kongens Søn, styrede „Vidsjaaen“ (som altsaa var opkaldt efter det ældre Skib af dette Navn, der blev brændt ved Oslo); Philip Jarl