Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/327

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
309
1197. Hide Unassøns Drab i Tunsberg.

fortsætte Rejsen nordefter, først til Bergen og siden til Throndhjem. Dette skede, og han drog østover, men allerede for silde. Sigurd havde paa Vejen ind efter Folden lagt lig i Skjul bag Svenøerne, udenfor den almindelige Led, og derfra havde han seet hele Flaaden sejle forbi, sydøst over, uden at man paa Flaaden havde Anelse om hans Nærhed. Den følgende Nat styrede han ind til Tunsberg, og kom der ganske uventet over Hide, der sad og drak med sine Folk i den saakaldte Asleivsgaard. Baglerne stevnede strax did, og Birkebeinerne løb ud, de fleste endog uden Vaaben, og bleve dræbte, hvor de stode; Kirkerne vare læste, saa at de ej kunde komme ind i dem. Hide løb fra Drikkestuen ind i Bryggerhuset, og gjemte sig oppe under Skurfjelene mellem Husene, da han ikke vovede sig ud af Byen, saasom alle Udgange vare besatte af Baglerne. Om Morgenen, da det var lyst, ransagede de Byen, og dræbte fremdeles de Birkebeiner, de fandt. Hide vilde maaskee været sluppen derfra med Livet, hvis ikke en Omløber i Baglernes Flok, ved Navn Hviting, omsider havde opdaget hans Skjulested. Hide gav ham en Guldring for at han ej skulde røbe ham, og han lovede godt, men ikke des mindre sagde han det til de første Bagler han stødte paa, og Hide blev da greben og dræbt. Ved dette Overfald dræbtes i Alt henved 50 Birkebeiner, hvoraf mange endog vare Hirdmænd. Endnu samme Dag forlod Sigurd Jarlssøn Byen. Da Sverre kom, var han allerede borte. Sverre satte strax efter ham, over Folden og øster i Viken; han forfulgte ham en Stund, idet han halede nærmere og nærmere ind paa ham, og kom ham ganske nær; da styrede Sigurd ind igjennem Lanesund[1] og lagde op i Bevjaa. Strax efter landede ogsaa Sverre og lagde til Angreb. Baglerne reve Tjeldene ned og hilste Birkebeinerne med en Pileregn, men endnu førend Skibene stødte sammen, løb de alle i Land, og da Birkebeinerne ligeledes sprang i Land efter dem, flygtede de op over Broen, forfulgte af Birkebeinerne, som kun fik dræbt nogle af dem, da de fleste vare komne over, og havde faaet Broen kastet af. Saaledes undslap de dengang, og flygtede op i Landet, men Birkebeinerne toge deres Skibe og alt hvad der var ombord; nogle af Skuderne brændte de, andre toge de med. Derpaa styrede Kongen atter vestover, lige til Bergen, hvor han tilbragte Vintren[2].

Imidlertid havde de store Skibe efter Aftalen i Helgesund begivet sig til Bergen, og videre til Throndhjem. Først kom der tre Skibe, som styre-

  1. Lanesund er hele Fjorden mellem Boknes Sogn og Ordost, der længer inde, ved Vindø, kniber sammen til det før omtalte Nøtsund (Nautasund).
  2. Sverres Saga Cap. 139–181.