Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/328

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
310
Sverre Sigurdssøn.

des af Veteranen Eyjulf Havlessøn, Erik af Haa[1] og Arne Skadaredr. Disse fik høre, at der endnu laa Bagler i Byen, og at de havde gjort megen Skade. Birkebeinerne kom til Munkholmen, tidligt om Morgenen den 27de November, førend det endnu var ret lyst. Arne og Erik roede strax op i Elven med deres tvende Skibe, og Eyjulf lagde til ved Stranden indenfor Borgen, hvorfra han med sit Mandskab skyndte sig op over Kalvskindet til Broen. Baglerne vidste ikke af, førend Birkebeinerne vare i Byen, og de hørte Lurene skralde. Nogle af Baglerne løb op til Kirken, nogle op til Broen, men fandt den allerede besat, andre løb hist og her og søgte Skjul; mange bleve dræbte, men enkelte fik beholde Livet. Derpaa lod Birkebeinerne Skibene sætte op paa Øren, og toge Byen i Forvaring, saavel som Syslerne paa Landet. Imidlertid lader det dog til, at enkelte Sværme af Baglerne holdt sig der i Nærheden, thi der fortælles om hvorledes en Begling ved Navn Salve strax efter Julen (1198) dræbte en af Sverres Tilhænger ved Navn Jon magre, idet han forrædersk bad ham komme udenfor Døren, da han havde noget Nyt at fortælle ham, men strax gjennemborede ham. Ogsaa paa Oplandene og i Viken sværmede talrige Baglerflokke omkring. Hallvard af Saastad, der havde den saakaldte Kong Inge i Varetægt, gjorde endog efter Juul et Tog med ham over Fjeldet ned til Opdal, og gjennem Rennabu, Orkedalen og Skaun lige til Nidaros, idet de paa Vejen dræbte flere af Sverres Mænd[2]. To af disse, Gunnar Galen og Eindride Nakke, fik saa vidt Forspring, at de kom lidt før dem til Byen, og meldte at de vare i Hælene paa dem (9de Januar); Gunnar og Erik ilede strax ned til Øren og søgte at sætte Ild paa Langskibene, for at de ej skulde falde i Fiendernes Hænder, men Ilden vilde ikke rigtigt fænge, og imidlertid kom Baglerne og dræbte dem. De fleste Birkebeiner, som laa i Byen, vovede ikke at oppebie Baglerne, men vare allerede flygtede bort, saa at disse fandt Byen uden Forsvar; de skjenkede mange Livet, som bade derom og kom i deres Vold, og de forbleve der hele Vaaren, opførende sig ganske som Herrer, idet de udbøde Leding, indsatte Sysselmænd o. s. v. Det forstaar sig ogsaa, at de nu lod Inge tage til Konge paa Ørething, hvor en Mand

  1. Dette Haa er maaskee Haa paa Jæderen, skjøndt det rigtignok er sandsynligere, at Erik havde hjemme i det Throndhjemske, ligesom Eyjulf Havlessøn, hvis Fædrenegaard var Aastan paa Geitstranden, se ovenfor S. 111.
  2. De Dræbtes Navne opregnes saaledes: i Rennabu Ivar Aarmand og Thorleif Styrja, i Orkedalen Einar Skitinbeine, i Skaun (Børgeskougn) Skegge paa Egg. Det kan neppe være Meningen at Skegge blev dræbt inde i Skaun (Skogn) ved Levanger, hvor der ligger en Gaard ved Navn Egge, thi det er øjensynligt, at Tillægget „i Skaun“ her betegner Egnen, gjennem hvilken Baglernes Vej faldt fra Orkedalen til Nidaros.