være takket, at Christus lige saa lidet nu, som før, bar slaaet Haanden af os Birkebeiner, men ladet os sejre; jeg tvivler paa at Nikolas Ræv bar rømmet bort med uræd Hjerte. Dog vil jeg sige eder, at jeg atter vil lægge ud til Hovedøen med Skibene, for at vi ej skulle være udsatte for noget Overfald, om nogen af dem skulde vove lig tilbage til Byen i Nat, naar de formode at mange af os have lagt sig fore her i Drik og Uagtsomhed.“ Denne Besaling maatte adlydes, og saaledes vendte alle tilbage til Skibene. Men Borgerne og Kjøbmændene maatte haardt bøde for at de havde kæmpet mod Kongen, thi alt det Gods, som fandtes der, blev dem frataget. Birkebeinerne toge ligeledes alle de Langskibe, som laa der, og brændte de fleste, undtagen Bokaskreppen, Biskop Nikolas’s eget Skib, og Guldsuden[1], som Hide, Sverres Halvbroder, havde ladet bygge, men som altsaa ved en tidligere Lejlighed maa være falden i Fiendernes Vold. Nu fik han selv Bokaskreppen at styre, men det Skib, han hidtil havde havt, Vidsjaaen, blev brændt, sandsynligviis fordi det nu var gammelt og udslidt, dog bleve først Søm og Sejl bjergede, der efter Reglerne for Byttets Deling Redskaben hørte Bønderne til[2]. De Regler for Byttets Skifte, som Birkebeinerne havde vedtaget at følge, vare nemlig disse[3]. Først skulde der blæses til Huusthing paa et dertil belejligt Sted. Derpaa skulde Merkesmanden plante Kongens Merke i Midten, og lade Vebaand eller Skranker indrette i en passende Afstand rundt omkring. Da skulde Krigerne, een for een, bringe det Bytte, han havde taget, til Merkesstangen, idet han aflagde Ed paa at han intet havde gjemt til Side. Naar Byttet var bragt til Stangen, skulde tolv af Kongen opnævnte Mænd dele det, først i to, siden i fire, og derpaa i mindre Dele[4]. Derpaa skulde Styremændene og de Hirdstjorer, Kongen beskik-
- ↑ Saaledes Flatøbogen. To andre Haandskrifter have „Gørsuden“.
- ↑ Det vil vel her sige, at da Hide i Stedet for at brænde Bokaskreppen, hvortil man havde Ret, beholdt denne, traadte Vidsjaaen i dens Sted som Bytte, og som en Følge deraf blev Tougverket m. m. Krigsfolkenes Ejendom. Guldsuden derimod kom, som tilbageerobret, ikke i Betragtning.
- ↑ Hirdskraa, Cap. 38. Her nævnes udtrykkeligt „Birkebeinernes gamle Løfte“ om Tiende, saa at man kan see, at Artiklen uforandret maa være bibeholdt fra Sverres Tider. Den passer ogsaa ganske med den paafølgende Beskrivelse af Delingen paa Hovedøen.
- ↑ Der staar i Hirdskraa kun at Fjerdingerne igjen skulde deles i Halvdele, men af Beskrivelsen over Delingen paa Hovedøen kan man tydeligt see, at denne Deling af Fjerdingerne rettede sig efter Hærens Størrelse; var den kun lidet talrig, behøvede man ej, fem i nærværende Tilfælde, at dele hver Fjerding i Tylfter. Men man seer, at først og fremst skulde der kastes Lod om Fjerdingerne. Udgjorde da hver Fjerdepart af Hæren et alt for stort Antal til strax at kunne skifte personviis, deelte man den igjen, og gik frem efter de samme Regler som før.
