lader os ride undaf saa hardt vi kunne,“ svarede Biskoppen, „thi nu er Djævelen løs.“ Med disse Ord gav han og hans øvrige Følge Hestene af Sporene, og satte afsted op ad Byen uden at standse førend de kom op paa Gjelleraasen. Der først oppebiede de det øvrige Mandskab.
Imidlertid havde Gregorius Jonssøn med sin Afdeling lagt til ude paa Øren ved Elvemundingen, som det var ham befalet. Der var udgrundt, men da Skibene stødte mod Grunden, sprang Birkebeinerne i Vandet, og vadede i Land. Den Afdeling af Baglerne, der stod oppe ved Gedebroen, ilede ved Synet heraf ned imod dem og gjorde et saa heftigt Anfald, at Birkebeinerne maatte vige og søge tilbage til Skibene; nogle af dem faldt, andre styrtede sig i Dybet. Da de naaede Skibene, lagde de ud til Trælleberg, gik der i Land, og stevnede op ad Sletterne mod Gedebroen. Baglernes Afdeling skyndte sig ligeledes paa sin Side op over Broen og mødte den paa Sletterne, hvor der nu begyndte en haard Kamp.
Større Held havde Kongesønnen Haakon havt paa sin Kant. Han lagde, som det var ham foreskrevet, til inde ved Leret, og med saadan Fart, at alle Skuderne rendte op paa tørt Land; Mandskabet sprang strax ud, stillede sig i Fylking og angreb Sigurd Jonssøns Bagler, først med Skud, siden med Stik. Baglerne toge strax Flugten, førend man endog havde kunnet bruge Sverdet, og flygtede op nordenfor Byen. Nogle af Birkebeinerne forfulgte dem og dræbte saa mange de kunde naa; andre vendte lig efter Aftale mod Byen, og faldt dem, der stode paa Bryggerne, i Ryggen. Paa samme Tid saa man ogsaa Sigrflugan, Kong Sverres Banner, vaje paa Bryggen; da flygtede Baglerne og Bymændene, nogle op fra Byen, andre ind i Gaardene. Sverre stevnede nu op ad Langgaden, indtil han kom til Vejene, hvor Udsigten var fri; da saa han, hvorledes Kampen rasede ude paa Sletterne under Ekeberg. Han ilede da over Elven ovenfor Byen, ud efter Sletterne, faldt Baglerne i Ryggen, og dræbte de fleste af dem. Derpaa ransagede Birkebeinerne Byen, brøde op de Huse, hvor Baglerne havde gjemt sig, og dræbte mange af dem. Mange af Baglerne søgte da at komme bort, men Birkebeinerne deelte sig i flere Hobe for at afskære dem Flugten, deels paa Sletterne, deels oppe paa Martestokke[1], derved anrettedes ogsaa et stort Mandfald, imidlertid undkom dog alle Høvdingerne og en ikke ubetydelig Deel af Hovedhæren. Dette, saavel som Ledingsfolkets Ustyrlighed gjorde, at Sverre ikke vovede fuldstændigt at forfølge sin Sejr. Han lod alt sit Mandskab blæse sammen op paa Martestokke, og talte der saaledes: „Gud
- ↑ Dette Sted er, som man af Oslo Bylov kan see, det nu saakaldte Galgeberg. Allerede Peder Claussøn, der maatte vide temmelig nøje Besked om det gamle Oslo, kalder det (S. 686) Galgeberget.
