Sverres Saga taler intet derom, og hvis saadant eller noget lignende er forefaldet, som nok kan være, da har det snarere været ved deres Møde i Viken, hvor det er højst rimeligt, at Sverre allerede har bragt .Kroningen paa Bane. I Bergen synes Sagen at være gaaet nok saa glat. Der blev beredet et stort Gjestebud i Kongsgaarden, og det blev besluttet, at de 4 forsamlede Biskopper skulde indvie Kong Sverre og krone ham. Højtideligheden, ved hvilken Nikolas, som den ældste, fungerede som Hovedmand, fandt Sted paa St. Peters og Pauls Dag (29de Juni 1194). Derefter gav han dem alle gode Gaver, og de skiltes ad i største Venskabelighed[1].
Men allerede førend Kroningen fandt Sted, havde Paven udfærdiget de for omtalte Buller, hvorved Sverre erklæredes exkommuniceret, hvis han ikke i et og alt føjede sig efter Erkebiskop Erik, og da denne havde modtaget dem, lyste han hver Søndag Ban over Kong Sverre fra Høj-Choret i Lunds Kathedral-
- ↑ Sverres Saga Cap. 123.
sig og Gjesterne. Det er at merke, at samme Sverre Birkebein i 15 Søslag overvandt og dræbte 15 Konger med hele deres Følge, førend han kunde erhverve Riget; deres Navne vare Magnus, Borgher, Sigurd, Ord, Guthron, Jon Kuvlung, Belue, Zether, og oven nævnte Sigurd Adestans Søn. Man maa og vide, at det lige til den Dag i Dag er Skik i Norge, at enhver, som kjendes at være en norsk Konge-Søn, om han end er uegte eller thybaaren, fordrer lige saa stor Ret til Norges Rige, som Kongens egtefødde Søn, af en fri Moder, og derfor holdes der uophørlig Slag mellem dem, indtil en af dem overvindes og dræbes.“ Man seer her tydeligt nok, at Roger forvexler Erkebiskop Erik med Eystein (Eustachius), og igjen sætter Erik, Njaals Formand, i Stedet for denne. Thore Biskop af Hamar kalder han Biskop af Borgund, og ved „Absalon,“ forstaaes vel atter „Oslo,“ skjønt han allerede har nævnt Oslo-Biskoppen. At Sverre skulde have ladet nogen Kronprætendent henrette tinder Kroningsgildet, og hans Hoved bringe ind, strider saa aldeles imod hans sædvanlige Mildhed, at vi umuligt kunne fæste Lid dertil, heller ikke nævner Sagaen derom, og man kan ej engang paavise, hvilken Sigurd dette skulde være. Snarest skulde man formode, at Beretningen er en Misforstaaelse af at Kronprætendenten Sigurd faldt samme Aars Palmesøndag. Af de ni „Konger,“ han opregner, skjønt han først nævner Tallet 15, gjenkjende vi Magnus, Jon Kuvlung, og Sigurd Brænder; da den anden Sigurd netop var Sigurd Magnussøn bliver det des mere sandsynligt, at det er denne, der menes.med„Sigurd Adestans Søn“. „Ord“ er maaskee Orm Kongsbroder, og de øvrige, Borgher, (Byrge), Guthron (Guthorm), Belue (?) og Zether (?) kunne vel saaledes og være ringere Høvdinger, som faldt i Slagene mod Sverre. Hvad ellers Sverres Trusler til Nikolas angaar, siger ogsaa Villjam af Newbury (l. c.) at han ved at true en Biskop med Døden fik ham til at krone sig.
