der, der endnu hindrede Absalon og Erik fra i denne Sag at handle ganske saaledes, som de havde Lyst til, og man maa da nærmest gjette paa, enten at maaskee Absalon og den danske Konge selv netop for hiint Togs Skyld, hvori deres egne Frænder deeltoge, endnu ønskede at holde gode Miner med Sverre, eller at begge Erkebiskopper ej vare saa fuldkommen sikre paa Medhold af Paven, som de kunde ønske. Dette kan nu deels ligge deri, at Sagen i sig selv endnu ikke var saa reen og klar, at Paven, der overhoved var en godmodig, føjelig Mand, ønskede at tage et bestemt Parti, deels maaskee og i den Stilling, Absalon, som Lederen af den danske Politik, indtog i Biskop Valdemars Sag. Thi at Paven i det mindste i Førstningen, og førend denne aabenbart optraadte som Oprører, tog ham i Beskyttelse, kan sluttes af et endnu tilstedeværende Brudstykke af en pavelig Skrivelse til Kong Knut i Danmark[1], hvor der klages over at Knuts Broder, Hertug Valdemar, voldeligen havde frataget Biskoppen og hans Kirke Borge, Besiddelser og flere Ejendomme; Bebrejdelser, der aabenbart sigte til den mellem begge Navnerne opstaaede Tvist om Bestyrelsen af Sønderjylland, eller om hvad der af dette skulde ansees at høre Biskopsstolen, og hvad den kongelige Lensherre til. Da vi nu, som ovenfor nævnt, finde Sverre paa Biskoppens Side, kommer han altsaa derved middelbart paa samme Side, som Paven selv, og dette maatte dog, om Paven end ikke var ham gunstig og nok ved Lejlighed havde i Sinde at ramme ham, dog for en Tid tilbageholde dette Uvejr[2]. Og under disse Omstændigheder bliver det da sandsynligt, at hvis Kardinal Cinthius’s Sendelse virkelig havde et politisk Øjemaal, har dette for en væsentlig Deel kun været at megle i Biskop Valdemars Sag, og saaledes været mere til Fordeel for Sverre end imod ham. Erkebiskop Erik forblev imidlertid hos Absalon, ventende paa bedre Tider, og deeltog med ham, som man erfarer, i kirkelige Forretninger, ff. Ex. Indvielsen af Gumløse Kirke i Skaane[3] Han var uheldig
- ↑ Pertz Archiv VII. 884. Af Skrivelsen har man kun Begyndelsen, der lyder saaledes. „Fra vor værdige Broder Valdemar, Biskop i Slesvig, er det os meldt, at din Broder Hertug Valdemar voldeligen havde frataget ham hans Kirke, Borge, Besiddelser … og flere Ejendomme … Det er dateret Lateran, og er aabenbart udstedt før Biskoppens Fængsling, altsaa i 1191 eller 1192.
- ↑ Man seer ogsaa ak Kong Knuts, ved Abbed Villjam skrevne Brev til Paven, der sandsynligviis er afsendt sidst i 1193 (Langebek Scr. VI. 58), at Kongen i det mindste var temmelig usikker paa, hvad Paven tænkte om Biskop Valdemars Fængsling, og beklager at han ikke har hørt det mindste fra ham til Svar paa den Fremstilling deraf, Erkebiskop Absalon havde givet.
- ↑ Dette var den 26de Oktober 1191, se Langebek Scr. V. 377.
