Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/261

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
243
1194. Øyeskeggernes Flok tilintetgjort.

Lig bleve lagte, Olaf Jarlsmaags øverst. Hallkell Jonssøn blev begraven ved Christkirten. Da Sigurd Jarlssøn, der laa i Stavanger, erfarede sine Staldbrødres Nederlag, sejlede han strax sydefter, først til Viken, siden til Danmark; af de Krigere, han havde hos sig, fulgte nogle ham, andre adspredte sig hist og her, men mange søgte ogsaa og fik Grid hos Kongen. Eystein Korp sejlede vest over Havet. Saaledes var ogsaa denne Oprørsflok tilintetgjort[1].

Sverre lod sin Svoger Baard Guthormssøn jordfæste i Christkirkens Chor, paa Nordsiden, og hans Gravsted smukt pryde ved Siden af hans Hustru, Kongens Syster Cecilia, der var død nogle Aar i Forvejen, og begraven paa samme Sted. Med Cecilia havde Baard kun havt een Søn, ved Navn Inge, hvilken Kongen nu tog til sig og lod opfostre ved sit Hof. Efter Cecilias Død havde Baard egtet Ragnhild, en Datter af Lendermanden Erling paa Kviden i Valdres. Deres Børn vare Sigurd, Aasulf, Guthorm og Skule samt Datteren Ingebjørg[2]. Vi ville i det følgende see flere af disse Børn spille en betydelig Rolle i de politiske Begivenheder.

47. Udsigt over de kirkelige Forhold i Sverres første Regjerings-Aar.


Medens Sverre havde det sidste farlige Oprør at bekæmpe, var han allerede dybt indviklet i den heftigste Strid med Gejstligheden, den første

  1. Sverres Saga, Cap. 119–121. Villjam af Newbury omtaler ogsaa Øyeskeggernes Opstand (l. c.) saaledes: „Efter denne (Jon Kuvlung) fremstod en anden haabefuld Dreng af den kongelige Stamme, og fik Medhold af en stor Mængde; men ogsaa han blev, og det paa selve Palmesøndag, for nogle Aar siden overvunden af Tyrannen i et haardt Slag, og med sine Tilhængere i Bund og Grund tilintetgjort“.
  2. Guthorm Sigurdss. Saga, hos Peder Claussøn, i Slutningen. Da Baard Guthormssøn døde i Bergen, synes det ved første Øjekast, som om det og maatte være Bergens Christkirke, hvor han blev begraven. Men da det heder saavel om hans Hustru Cecilia, som om ham, at de bleve begravne „i Christkirken norden ved Choret“, og man deraf maa slutte at de bleve lagte ved hinandens Side, og da der ingen Grund er til at antage, at Cecilia, der baade før og efter sit Giftermaal med Baard hørte hjemme i det Throndhjemske, blev begraven i Bergen, medens det, om Baard end ikke havde været gift med hende, alligevel havde været i sin Orden, at hans Lig blev ført fra Bergen til Throndhjem og begravet i Christkirken, hvor sandsynligviis ogsaa hans Forfædre og Frænder hvilede, ligesom vi see at Orm Kongsbroders Lig blev ført heelt fra Sogn til Oslo, for at det kunde blive begravet ved Siden af hans Frænders: bliver det utvivlsomt, at det er Christkirken i Nidaros, som her menes. – For Resten kan Cecilia kun i kort Tid have været gift med Baard, og man skulde næsten formode at hun døde ved Inges Fødsel, der rimeligviis indtraf ved 1185 eller 1186, siden Baard i sit paafølgende Egteskab kunde have fem Børn.