Dag var død, og Liget indsat i Kirken, op til Borgen, for at faa en Deel af Besætningen afgiven til Forsterkning. Det kunde synes noget dumdristigt, at han med saa faa Folk vovede sig ind til Byen, men han havde, siges der, faaet den nøjeste Besked om alt hvad Øyeskeggerne toge sig til, og han vidste vel saaledes, at han intet havde at frygte af dem. Han blev ikke længe i Byen, men roede, da han havde udrettet sit Erende, strax ud til sine Skibe, som han nu lod lægge ud til Hvarven, lige over før den fiendtlige Flaade, og neppe en Fjerdingvej fra dem. Efter sin sædvanlige Viis roede Sverre selv i Nattens Mørke paa en Baad over til Florevaag, for at udspejde Fiendernes Vagter, og lytte til deres Samtaler. Han var ogsaa heldig nok til at faa hele deres Angrepsplan at høre, just som de Anførende raadsloge derom. De vilde begynde Angrebet i Lysningen næste Dag. „Mit Raad,“ sagde Hallkell Jonssøn, „er at lenge vore Skibe sammen, thi da ville vore Folk kæmpe mest uforsagt. Vi bør begynde med Steenkast, saa længe vort Forraad af Stene strækker til; derefter skulle vi tage til Skudvaabnene, og endelig, naar de ere opbrugte, sætte ind paa dem og begynde Haandgemæng, saa de skulle huske det. Da vil Sagen snart være afgjort, naar kun enhver bruger sig som han kan; for øvrigt raade Gud.“ Da Sverre havde hørt dette, roede han tilbage til sine Mænd, og fortalte dem om Øyeskeggernes Plan. „Jeg tror derfor,“ sagde han, „at vi gjøre bedst i at forekomme dem, og angribe dem strax, førend de endnu vente det. Om det enda ikke er lyst, naar vi lægge imod dem, skulle vi, for at kjende vore egne Skibe fra Fiendens, knytte et hvidt Læredsbaand foran paa Stavnen. Det gjelder især at passe os ved det første Angreb, da deres Skibe ere saa meget højere end vore; vi skulle derfor holde vore Skibe saa vidt muligt fra hinanden, saa længe Fienderne endnu ere i den første Hidsighed, og I skulle da kun søge at dække eder, og lade dem kaste sine Vaaben fra sig, medens I derimod spare eders Vaaben og vogte eders Aarer, thi begge Dele ville vi trænge til, hvo der faa sejrer.“ Sverre havde i alt 20 Skibe, alle temmelig smaa, Øyeskeggerne 13, men de fleste store. Sandsynligviis har da Øyeskeggernes Folkestyrke udgjort omtrent 2000 Mand, Sverres derimod neppe flere end 1200. Sverre blev dog ikke færdig med sine Forberedelser, førend det allerede gryede af Dag, (Palmesøndag den 3die April) og Øyeskeggerne, der havde ligget uden Tjeld om Natten, løsnede Landtougene og roede ud af Vaagen. De lagde Kabel-Liner imellem Skibene baade for og agter, og roede alle frem jevnsides for at opsøge Sverre. Men da det endnu var mørkt, vidste de ikke af, førend Sverres Skibe kom rendende lige ind paa dem. Begge Partier istemte strax Hærskrig og Øyeskeggerne grebe i al Hast til Linerne, for at hale Skibene sammen, men disse løb frem med staaende Master og stødte Aarerne istykker for
