ikke vilde have den tilbørlige Frihed. Der staar vel intet udtrykkeligt om at Sverre nu tiltog sig nogen saadan Magt, men man erfarer dog at Presten Ingemund, Eysteins Yndling, strax efter hans Død forlod Nidaros, og gjorde en Handelsrejse til England, hvorfra han ej vendte tilbage til sit Presteembede i eller ved hiin By: dette kan maaskee forklares som et Tegn til, at Sverre har benyttet Lejligheden, da Kirken var uden Forsvar, til at forjage flere af de Gejstlige, der havde været Eystein ivrigst hengivne. Hvorledes det nu end forholder sig, er det vist, at der til Valget berammedes et stort Møde i Bergen saavel af alle Rigets Biskopper, som af andre Høvdinger til det samme Aars Sommer. Her kom ogsaa Sverre selv med en betydelig Stridsmagt, da det var hans Hensigt, efter Valgets Tilendebringelse at drage til Viken imod Jon Kuvung, der fremdeles holdt sig der. Paa dette Møde blev da, efter den Afdødes Ønske, Biskop Erik i Stavanger foreslaaet til hans Eftermand. Kong Sverre gjorde, som man lettelig kan begribe, Indvendinger, idet hiin dog mest holdt sig til den Omstændighed, at Erik var alt for gavmild, og derfor vilde forvolde Erkestolen alt for mange Udgifter. Men dertil svarede mange, at man netop trængte til en Erkebiskop, der vilde lade andre leve med sig, og at Erkestolen havde Gods nok. Og Enden blev, at Erik blev udvalgt. Endnu samme Sommer rejste han ud af Landet for at hente Pallium i Rom. Sverre fortsatte sit Tog øster til Viken. Paa Vejen havde han det Uheld at miste Skibet Reinen, der sejlede op paa et Skjær udenfor Agder; han lod Skroget brænde og drog videre. Kuvlungerne vare i Tunsberg, heel mnandsterke, men havde ikke flere end 13 Skibe. Med disse lagde de, da de hørte at Sverre nærmede sig Byen, ud til Ravnaberg (Ramberg). Da Sverre kom, lagde han sig med sine Skibe, i alt over 30, ude mellem Smjørberg og Nøterø, men sendte siden fem Skibe ind til Byen, og disse lagde til ved Bryggen. Saaledes blev man paa begge Sider liggende i tre Dage, uden at den ene vovede at angribe den anden: Kongen fandt det ikke raadeligt at lægge sine Skibe under Bjerget[1], som Kuvlungerne havde besat med en stor Styrke, og hvorfra de kunde kaste store Stene ned paa dem; Kuvlungerne torde heller ikke binde an med Kongens Flaade, der var saa meget større end deres. Den fjerde Nat prøvede Kuvlungerne at overliste de fem Skibe inde ved Bryggerne, og roede ganske stille hen til dem. Det var saa mørkt at Birkebeinerne ikke saa til dem, førend Skibene
- ↑ Her kan, som man tydeligt kan see, ikke det sædvanlige saakaldte „Bjerget,“ d. e. Slotsbjerget, være meent, da Kuvlungernes Skibe ei laa under dette; derimod menes her Nordvest-Pynten af Ramberget, under hvilken de laa, og som de til Skibenes Forsvar havde besat med betydelig Styrke. For Sverre, hvis Styrke bestod i hans Flaade, kunde der ej være Tale om at angribe Slotsbjerget.
