Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/227

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
209
1188. Kuvlungernes sidste Tog til Nidaros.

stødte sammen. Da blev der strax en heftig Kamp. Sverre hørte imidlertid at der blev kæmpet, og skjønnede strax at hans Mænd maatte være ilde stedte. Han skyndte sig derfor af alle Kræfter at komme dem til Undsætning, og Kuvlungerne vovede ikke at oppebie ham, men flygtede op i Land, dog laa der mange faldne efter paa begge Sider[1].

41. Kuvlungernes Undergang.


Kuvlungerne toge nu en rask og for Sverre vist aldeles uventet Beslutning. De gik Landevejen nordefter lige til Throndhjem, og kom til Byen lidt før Michelsmesse. I Byen selv var der kun 80 af Sverres Krigere, under Anførsel af Ivar Klementssøn, de fleste laa oppe i Sion eller Sverresborg, hvor Thorstein Kugad var Befalingsmand. Kuvlungerne vendte sig først mod Byen. Ivar Klementssøn lod strax blæse i Luren, og saavel Bymændene som Krigsfolkene beordre ud til Træborgen for at værge denne, men Kuvlungerne, der næsten vare 1000 Mand sterke, og gjorde et heftigt Anfald, fik snart brudt Borgen op, og trængte ind. Da flygtede Bymændene. Krigsmændenes lille Skare satte sig kjekt til Modværge, men blev snart næsten aldeles nedhuggen, og Kuvlungerne besatte Byen. Blandt de faldne var ogsaa Anføreren Ivar Klementssøn. Det første, Kuvlungerne nu gjorde, var at tilstevne Ørething, for at Jon Kuvlung i al Form kunde faa Kongenavn. Det blev ham givet af en Bjørn Erlingssøn; om denne var en Søn af Erling Jarl, om hvilken Sagaerne ellers ikke tale, eller hvo han overhoved var, angives ikke. Derpaa vendte Kuvlungerne sig mod Sverresborg, men her var Besætningen saa sterk at de intet kunde udrette. Da man paa begge Sider havde skudt paa hinanden en Tidlang, trak Kuvlungerne sig tilbage, for at forsøge en lempeligere Maade til at faa Borgen i deres Magt. Blandt dem af Sverres Mænd, der ved deres Ankomst opholdt sig i Byen, var ogsaa Kongens Morbroder, Nikolas Sultan. Han havde søgt Fristed i Christkirken, men nu toge Kuvlungerne ham ud at denne, og bragte ham op til Borgen, idet de tillige satte en Galge op, og lode Thorstein hilse, at hvis han ej overgav Borgen, skulde Nikolas blive hængt, og skede dette, vilde Sverre siden give ham og den øvrige Besætning Skylden og maaskee lade dem hænge, hvilket ligeledes vilde blive deres Lod, om det lykkedes Kuvlungerne ved Storm at indtage Borgen; overgave de den derimod i Mindelighed, skulde saavel deres som Nikolas’s Liv blive skaanet. I denne Forlegenhed besluttede Thorstein at overgive Borgen. Hall fik beholde

  1. Sverres Saga Cap. 107, 108.