Magnus’s Fodspor. Blandt disse nævnes udtrykkeligt Simon, en Søn af Kaare, kaldet Alna-Kaare[1], eller Smør-Kaare, en meget rig og mægtig Mand, ligeledes Nikolas, Søn af Erling skakkes Systersøn, Bjørn Bukk, hvis Enke Margrete, Arne Kongsmaags og Dronning Ingerids Datter, havde egtet Simon Kaaressøn; fremdeles den gamle Jon Kutiza, Baard Saala, en Brodersøn af Erkebiskoppen[2], Anders Brasa, Paal i Herdsla, o. fl. Disse fandt allerede Aaret efter Magnus’s Fald en Tronprætendent at samle sig om, nemlig en Munk ved Navn Jon i Hovedø-Kloster, der udgav sig for en Søn af Kong Inge Haraldssøn. Efter Sagaen skulde det synes, som om han heri fra først af handlede efter egen Indskydelse, og at hine Høvdinger siden sluttede sig til ham: der staar nemlig, at der om Høsten rejste sig en Flok i Viken med Jon til Høvding, og at mange Høvdinger sloge sig til dette Raad. Den Umyndighed, Jon siden stedse lagde for Dagen, viser dog at han kun var et Redskab i Høvdingernes Haand. Det kan vel ellers ikke slaa fejl, at Erkebiskop Eystein hemmeligt har været med i Spillet, siden vi finde dennes nærmeste Frænder i Jons eget Følge. At Jon i det Hele taget havde Gejstligheden, enten hemmeligt eller aabenbart, paa sin Side, skjønnes deraf, at der ikke fra den Kant lader til at have været gjort nogen Ophævelser over at han, skjønt Munk, vovede at forlade sit Kloster og tragte efter Tronen; ja den samme engelske Forfatter, der ivrer saa haardt imod Sverre og udtrykkeligt taler om hans Afsværgelse af den gejstlige Værdighed, nævner derimod intet om at Jon havde været Gejstlig, ja kalder ham endog „en særdeles rask Yngling af den kongelige Æt, der fandt Tilløb og Understøttelse af saare mange“[3]. Michelsmessedag (21 Septbr.) kom Jon med sin Flok ned til Tunsberg, overfaldt og dræbte Sverres Sysselmand Sigurd Skerpla, med henimod 30 Mand, og lod tilstevne Haugathing, hvor han nu blev tagen til Konge, og hvor de Tilstedeværende aflagde ham Troskabsed. Paa
- ↑ Navnet skrives ogsaa „Ölru-Kári“, men Flatøbogens Læsemaade, Ölnu, er vel den retteste. Dette „Alna“ antager Munthe (Aalls Snorre III. 79.) for den store Gaard Alne i Vikebygds Sogn, Fjelber Prestegjeld, Søndhordeland. Dette er saa meget sandsynligere, som Stedet ligger i Naboskabet af Stødle, Erling skakkes Hovedgaard, i hvis Nærhed rimeligviis ogsaa Bjørn Bukk hørte hjemme. Simon kaldes i Beretningen om Danernes Rejse til det hellige Land Cap. 13 „en meget rig og fornem Mand.“ Da han senere, efter Jon Kuvlungs Fald søgte til Danmark, er det rimeligst, at han ogsaa før havde havt Tilhold der.
- ↑ Baard Saala kaldes nemlig i Sverres Saga „Thorbergssøn,“ i Sturlunga Saga „Erkebiskoppens Nærfrænde“, medens Fagrsk. C. 215 udtrykkelig angiver at Eysteins Broder hed Thorberg.
- ↑ Villjam af Newbury, VI. 3.
