dette Thing aflagde Jon højtideligt Munkekappen (Kuvl), som Birkebeinerne skulde have hængt paa ham[1]. Disse spottede siden derover, og kaldte ham „Kuvlung“ istedetfor „Konung,“ da han dog, som de sagde, idet mindste burde beholde dette Navn i Erindring fra Kloster-Livet; de kaldte ligeledes alle hans Tilhængere Kuvlunger. Han fik betydeligt Tilløb fra hele Viken, hvor Magnus ogsaa havde havt sine fleste Tilhængere. De bedste Mænds Sønner sluttede sig til ham, og de fik samlet en Deel Skibe, for at drage Nord i Landet, deels for at underlægge sig det, deels for at undgaa Birkebeinerne, der imidlertid samlede sig i betydeligt Antal andensteds i Viken, rimeligviis i den østlige Deel, under Anførsel af Ulf af Lauvnes, Ulf Fly, Haavard Jarlssøn, Thorolf Rympel, og flere Høvdinger, som Sverre havde efterladt til Landskabets Forsvar. Da Kuvlungerne havde faaet det tilstrækkelige Antal Skibe, begave de sig vestover, uden at Birkebeinerne, der manglede Skibe, kunde forfølge dem. Saasnart Kuvlungerne kom til Agder, underkastede den hele Befolkning sig deres Konge, og saaledes gik det langs hele Kysten, hvor de viste sig, lige til Bergen. Her kom de en Dag aldeles uventet ind paa Vaagen og lagde strax til Bryggen. Højmesse-Gudstjenesten var endnu ikke til Ende, og Askell Kuzsa, Gjaldkere og Befalingsmand i Byen, var til Messe i St. Kolumbæ Kirke, da han med eet saa Kuvlungerne storme bevæbnede ind. I Hast løb han med sine Folk til Taarntrappen og op i Taarnet, og Kuvlungerne efter; en stor Steen, som faldt ned, slog en af Kuvlungerne ihjel, og Askell fik slaaet Taarnlemmen i efter sig. Man troede at bemerke, at Christusbilledet, der hang i Kirken, under denne Krænkelse af Gudstjenesten og Freden svedede saa sterkt, at det dryppede ned paa Alteret. Askell forsvarede sig længe, indtil Bymændene løste ham ud for en Pengesum. Ellers bleve flere Birkebeiner dræbte, og alle Indbyggerne maatte underkaste sig. Derpaa underlagde Kuvlungerne sig hele Landet nord til Stad, og forbleve i Bergen indtil ud paa Vintren. De sad, heder det, i Borgen; ved denne Borg menes rimeligviis den Borg, som Sverre lod opføre paa Højden østenfor Biskopsgaarden, og som efter ham kaldtes Sverresborg[2]. Sandsynligviis har han ladet den paabegynde under sit Ophold i Bergen strax efter Magnus’s Fald, for desto
- ↑ Der staar i Sagaen: Kuvlen, som Birkebeinerne fæstede paa ham. Meningen af disse Ord kan neppe være nogen anden end den, at Jon selv beskyldte Birkebeinerne, eller, rettere Sverre, for at have stukket ham ind i Klostret, i den Hensigt at hindre ham fra at optræde som Kronprætendent.
- ↑ Det heder senere, i 1193 (Sverres Saga Cap. 284), om denne Borg kun, at Sverre havde ladet den opføre, men det nævnes ikke, naar; altsaa er der intet som hindrer i at antage at det er den samme Borg, som paa oven anførte Sted menes. Den nævnes desuden allerede i 1191, se nedenfor.
