gave de sig til at ro saa voldsomt, at de, idet de nærmede sig Flaaden, og enhver vilde være den første, kom hinanden for nær, saa at Aarerne gik af. „Vi have nu andet at bestille,“ raabte Sverre, „end at spilde Roningen for hinanden;“ gav derpaa Befaling til at dreje ind mod Land, og der at oppebie Kong Magnus. Da var man ogsaa bleven færdig med at viggyrdle Skibene, og den Masse Stene var bragt ombord, som ansaaes nødvendig. Hans næste Befaling var at føre Landtoug op fra Bagstavnen, vende Fremstavnen ud, og lægge Aarerne færdige til Roning. Og endelig befalede han at alle skulde væbne sig og tage Plads, hver i sit Rum. Da dette var skeet, gik han i Land, og hen til en liden Bekk, som randt paa det Sted: her lod han sig række Vaskevand, og sine Klæder børste, som om han skulde gaa til et Gjestebud. Hans Dragt var bruunagtig fra Top til Taa. Derpaa gik han ned til en liden Klippe, under hvilken hans Skib laa, for endnu at tale nogle Ord til fine Mænd. Han vilde holde sig i Skibsstavnen, men Folkene toge hans Hænder bort, fordi den ganske nylig var tjærebrædt og endnu ikke tør. „Vi ville ej,“ sagde han, „tenge vore Skibe sammen; skal det gaa os godt, da maa vi benytte os deraf, at vore Skibe ere bordhøje, og vort Mandskab kjekt og krigsvant. Vi have kun een Udvej, og det er at sejre over vore Fiender; det nytter os hverken at flygte eller at bede om Grid; passer godt paa Eders Vaaben, og kaster dem ej overbord til ingen Nytte, søger først og fremst at dække Eder, hjelper hinanden indbyrdes, men Gud hjelpe os alle!“ Derefter lod han Merkerne sætte op. Et lidet Klippenes stak ud et Stykke foran Skibene, saa at man ikke godt kunde see ud paa Fjorden. Han lod derfor nogle Folk ro ud paa en Skude for at see, hvorledes det led med Magnus’s Flaade. Men neppe vare de komne nogle faa Aaretag frem, førend de øjeblikkelig vendte tilbage, og meldte at hele den fiendtlige Flaade var i Hælene paa dem. Da blev der strax blæst, Birkebeinerne roede alle Skibene ud mod Fienden, og istemte Hærskrig. De havde kun fjorten Skibe, og, efter den sandsynligste Beregning, omtrent 1900 Mand at sætte mod Fiendens sex og tyve Skibe, hvis Besætning neppe var under 3200 Mand. Den egentlige Befalingsmand paa Mariesuden var Thord Finngeirsbroder[1].
- ↑ Mariesuden havde, som oven nævnt, 320 Mand; regner man i Gjennemsnit 120 for hvert af de øvrige 13, bliver Totalsummen 1860, hvilket vist kommer Sandheden meget nær. Magnus havde 26 Skibe, hvoraf enkelte temmelig store og alle sterkt bemandede. Regnes 1 Gjennemsnit for hvert 120 Mand, bliver dette tilsammen 3120, hvortil endnu kommer Besætningen paa Sogningernes Baade. – Thord Finngeirsbroder vil ogsaa i det følgende blive nævnt som Befalingsmand paa Kongens Skib, og det synes, som om han har været meget kyndig i at styre Skibe og manøvrere med dem.
