Da Heklungerne kom længer ind i Fjorden, hvor de vidste at de om faa Øjeblik vilde see Birkebeinernes Flaade lige for sig, firede de Sejlene ned, og lode Skibene drive ind for Farten. Da vare ogsaa de fuldt væbnede og slagfærdige. Kong Magnus forordnede, at de to store Skibe i Flaaden, der egentlig vare Kjøbmandsskibe, og ikke saa godt skikkede til Roning, nemlig Gjeste-Fløyet og Asbjørn Jonssøns Skib, skulde bindes sammen mellem hans eget, Skeggen, og Orm Kongsbroders Skib, og disse fire Skibe, der saaledes dannede en eneste sammenhængende Masse, skulde lægge sig imod Mariesuden og bage sig fast i den. „Jeg ønskede helst, sagde han, „at de ikke løstes derfra, førend enten den, eller vore Skibe vare ryddede. Jeg veed, at de fleste ville ansee det for en god Ende paa den hele Strid, om dette var den sidste Gang, Sverre og jeg behøvede at kræve denne Leding og Møje; det er vel værdt at bede Gud om, og dertil staar mit Haab. Jeg var kun fem Aar gammel, da Høvdingerne og Landets Folk gave mig Kongenavn, og syv Aar, da Erkebiskop Eystein tilligemed Legaten fra Rom og alle Landets Lydbiskopper indviede mig til Konge: da var jeg saa barnslig, at jeg hverken kunde raade for Ord eller Ed, og syntes bedre om at lege med andre Smaadrenge, end at sidde mellem Høvdinger. Ikke attraaede jeg Kongedømmet, og liden Glæde har jeg havt af det. Nu er jeg 28 Aar gammel, og i de sidste 8 Aar har mit Regimente været baade mig selv og alle Landets Indbyggere til Skade[1]; men den almægtige Gud lønne mine Venner og Høvdinger, saavel som hele Almuen, at de desuagtet saa kjærligt have staaet mig bi, og troligen hjulpet mig i saa mange Farer. Her behøves ikke mange Opmuntringsord. I see alle, hvor nødvendigt det er, at enhver bruger sig som han bedst kan, og vi have nu, Gud skee Lov, overflødig Folkestyrke, da der overalt, hvor vi anløb Kysten, er kommet Folk til os, medens Sverre derimod har adspredt sine Folk hid og did, og nu kun har en liden Deel tilbage, der desuden ligger her indelukt og stængt i Fjorden foran os som Sauder i en Kvi. Gud lade os komme saaledes fra dette Møde, at vi siden kunne være i Fred og Ro for vore Fiender, hvad enten vi ere i Live eller døde!“ En stærk Bifaldsmumlen lød over den hele Hær, og alle svarede paa een Gang: „Tak for hvert et Ord, ædle Konge, Gud lade dig fælde dine Fiender!“ Orm Kongsbroder raadede nu, som forrige Gang ved Nornes, til først at angribe de mindre Skibe, der ej kunde forsvare sig saa godt: det store Skib vilde
- ↑ Alle disse Aar-Angivelser passe ret godt med Tidsregningen. Magnus var, som ovenfor viist (II. 812) fød 1156, han blev tagen til Konge 1161, altsaa fem Aar gammel; ved sin Kroning 1164 var han egentlig 8 Aar gammel, men han havde maaskee (se ovenfor II. S. 938) i Septbr. 1164 endnu ikke fyldt sit 8de Aar.
