forbi Drevøerne og nærmede sig Langøsund, troede de der liggende Heklunger, der kjendte baade Skibene og Skjoldene igjen, at det var deres Kammerater, og merkede ikke deres Fejltagelse, førend Birkebeinerne vare lige ind paa dem og hilsede dem med en Regn af Pile og Kastespyd. Aldeles uforberedte paa et saadant Angreb, flygtede Heklungerne op paa Land, og lode Skibene med alt, hvad der var paa dem, i Stikken; nogle af dem bleve dræbte. Birkebeinerne oppebiede Sverre, der nu atter lod de samme Skuder drage forud paa lignende Viis for at overumple Vagten ved Veten paa Haafjeldet, og saaledes hindre dens Antændelse. Her vare dog de, der skulde følge efter, altfor hidsige: de roede tidligere frem, end Kongen havde sagt, saa at Vete-Karlen fik Øje paa dem og stak Ild paa Veten. Men heldigviis var Ilden endnu ikke blusset saaledes op, at den kunde sees til Askøen, da Birkebeinerne kom til, grebe Karlen og brøde Veten ned. De fortsatte uhindrede deres Vej langs Kysten, skjulte bag de høje Fjelde, der nu ved Nattetid kastede deres Skygge paa Søen. Førend de roede ind til Holdhellen (nu Hellen), hvorfra man kunde see ind til Vaagen[1], lod Sverre lægge bi for at aftale det fornødne med sine Folk. Først gjorde han dem opmerksomme paa, at det endnu stod dem frit for at sejle Bergen forbi, da ingen der vidste om deres Nærværelse; men de svarede at de fremdeles havde mest Luft til at vove et Angreb paa Byen. Han sagde da, at han heller ikke vilde fraraade det, og at Heklungerne, naar de med eet opskræmtes af deres Søvn, vist vilde være for øre og drukne til at kunne gjøre noget klækkeligt Forsvar. Han bestemte, at Erik Kongssøn med de 10 største Skuder skulde ro ind under Bjerget[2] bag om Holmen, gaa i Land der, og stevne med sit Merke uden om Christkirkegaarden frem til Kongsgaarden; selv vilde han lande fremmenfor Bryggerne, bemægtige sig Skibene, og derpaa gaa i Land med titte Folk, nogle indenfor Sandhed, andre om Myklegaarden[3] og op til Marie-Kirkegaarden, atter andre ind om Peters-Kirkegaarden[4] og op paa Gaden. Ulf af Lauvnes skulde med to Skuder ro ind til Vaagsbunden, gaa i Land der med sit Merke, og styre ind efter Byen, for at møde de andre; overalt skulde man lade støde i Luren saa tidt som muligt.
- ↑ Holdhellen eller Hellen, omtrent en halv Miils Vej nordenfor Bergen, og strax søndenfor Eidsvaag, omtales allerede ovenfor II. S. 775 ved Beretningen om Sigurd Slembedjakns Flugt.
- ↑ Dette antages af flere for at være den Højde, hvorpaa Sverresborg siden blev anlagt; dog synes det, efter Beretningens Ord, snarere at maatte have været Kannikebjerget: eller Kommunen.
- ↑ Myklegaarden maa have ligget mellem Bryggen og Marie-Kirkegaard.
- ↑ Peterskirken laa, som de fleste andre Kirker, ved Øvre-Gaden, og strax søndenfor Mariekirken.
