Alting skede, saaledes som Sverre havde foreskrevet. I flyvende Fart roede han selv med sine Mænd ind til Bryggerne, hvor Langskibene laa uden en eneste Mand ombord til at passe dem, lod Landtougene kappe og Skibene skyde ud paa Vaagen; derpaa sprang de, med Merket i Spidsen, op paa Bryggerne, istemte Hærskrig, og stormede op i Byen til de Gaarde, hvor de vidste at der laa Heklunger: mange af disse bleve dræbte, men de fleste flygtede. Da Sverre kom til Mariekirken, traf han Jon Hallkellssøn med hans tvende Sønner Ragnvald og Hallkell, og skjenkede dem alle tre Livet, da Jon bad om Grid. Derpaa vendte han sig med en Deel af sine Mænd ud efter Gaden, og skyndte sig op mod Kongsgaarden, medens han bad andre fare ind efter Bryggerne og hugge alle de øvrige Skibe løse, saavel Handelsskibe som Langskibe, thi Vaagen var paa den Tid fuld af Fartøjer. Paa samme Tid stormede Ulf af Lauvnes med sin Afdeling ind efter Gaden, og dræbte mange Heklunger, uden at møde nogen Modstand. Erik Kongssøn havde imidlertid, som det var ham foreskrevet, gjort Landgang ude paa Holmen, under Bjerget. Da han og hans Mænd borte Hærskriget inde i Byen, troede de først at Heklungerne havde merket Overfaldet, og satte sig til Modværge: i saa Fald var det farligt at vove sig op mod deres Overmagt, men Erik og hans tapre Mænd lod det komme an derpaa, løb raskt op forbi Christkirken under Hærskrig og Luurgang, og stormede mod Kongsgaarden. Kong Magnus sov i den store Hall med hele sin Hird og den kongelige Trop. Han havde just været ude paa Svalen, da han borte det første Hærskrig nede i Byen. Han løb da langs ad Svalen frem til Apostelkirken; der hørte han det andet Hærskrig fra den modsatte Kant: han sprang da ud over Svalen, skjønt det var et frygteligt højt Hop, ned paa Kirkegaarden[1], og løb op forbi Biskopsgaarden, ovenfor Vejsan[2] og Kopren[3] samt ind oven om Nikolaikirke, hvor nogle af hans Folk kom
- ↑ Dette kan umuligt, som flere have antaget, verre Christ-Kirkegaarden, her laa et Stykke derfra, men Apostel-Kirkegaarden. Kongsgaarden var, som ovenfor (II. S. 606) viist, forbunden med en Gang eller et Galleri (de oven nævnte Svaler) med Apostelkirken, der formodentlig laa nordenfor, og dannede den ene Langside af Gaardsrummet. Kongen har da hoppet ud paa den Side, der vendte fra dette, ned paa Kirkegaarden.
- ↑ Biskopsgaarden maa, som sædvanligt med alle Biskopsgaarde, have ligget nær ved Domkirken, rimeligviis paa Sydsiden, eller mellem denne og Apostelkirken. Vejsan eller den sumpige Fordybning mellem Kannikebjerget og Højden, hvor Sverresborg siden anlagdes, er allerede ovenfor omtalt (II. S. 437 og 718). Magnus har saaledes, da han kom ud paa Østsiden af Kongsgaarden, i Hast gjort en Omvei mod Nordøst, og var netop sluppet forbi Bagbygningerne af den vistnok vidtløftige Biskopsgaard ned til Vejsan, førend Erik Kongssøn med sin Trop var kommen saa langt; maaskee toge disse ogsaa Vejen paa den anden Side af Biskopsgaarden.
- ↑ Kopr var et Strøg søndenfor Sverresborg, henimod Bakkerne.
