saa besynderligt, om Lendermændene i Gulathingslagen – og det er vel især disse, hvortil der her sigtes – fandt det haardt at være saa længe borte fra deres Hjem, især da de vel mistvivlede om at Magnus, da han engang havde forladt Riget, nogensinde vilde komme til Magten igjen, Men ogsaa paa Nikolas søgte Sverre at faa en Klemme, thi det var sikkert efter hans Bud, at endeel Birkebeiner – der siges ikke om det var paa Giske eller andensteds – grebe Nikolas’s Søn Paal Flida, da endnu var et Barn, tilligemed dennes Fosterfader eller Oppasser, og førte dem til Sverre[1].
Paa denne Tid var det vel og, at Sverres Syster Cecilia forlod Folkvid Lagmand i Vermeland og søgte Beskyttelse hos sin Broder i Norge. Det heder, at da hun spurte at hendes Broder var bleven Konge, rejste hun fra sin Mand, og tyede til Sverre, der gav hende Gaarden Gelmin i Orkedalen at bo paa, hvor hun tidligere havde været opfostret[2]. Før Sejrvindingerne paa Kalvskindet og Ilevollene kunde saadant ikke vel skee, saasom han da endnu ikke havde nogen Gaard at bortgive, og under det omflakkende Liv, han maatte fore, ej var i Stand til at yde hende nogen Beskyttelse; men efter hine to Slag var det anderledes; hans Magt syntes da befæstet, og da vi allerede i Slutningen af Aaret (1181) finde hende bosat paa Gelmin[3], maa hun i Løbet af Vintren være kommen til Sverres Hof. Omtrent ved samme Tid maa Sverre have faaet sine Børn over til sig fra Færøerne. Thi allerede for Høsten 1181 var, som man erfarer, hans ældste Søn Sigurd Lavard, eller, som han tidligere hed, Unas, kommen til Norge, og sat til Opfostring hos Stallaren Gudlaug Vale[4]. Sandsynligviis fulgte ogsaa hans øvrige Børn med, men han skal ikke have tilladt deres Moder, Astrid, at komme, da han tvivlede om hendes Troskab[5]. Tidligere, saa længe hans Magt ikke var bedre befæstet, kunde han ikke vel tænke paa at faa sine Børn til sig; det viste sig, at de endog siden efter ikke vare uden Fare. Senere hen, dog ikke før end i 1184, omtales ogsaa flere af hans Mødrenefrænder, nemlig Hide Unassøn, hans Halvbroder, Peter Steyper,
- ↑ Sverres Saga, Cap. 49. 50. Ogsaa herom handles der kortelig hos Roger Hoveden, S. 600. Sverre, staar der, forfulgte Magnus lige til Bergen, som denne forlod, overladende Byen til Sverre.
- ↑ Fornm. Sögur II. S. 93, P. Claussøns Snorre, S. 557.
- ↑ Sverres Saga, Cap. 63 Se nedenfor S. 141.
- ↑ Sverres Saga Cap. 62, se nedenfor. Han kaldes ved denne Lejlighed kun „Lavard“ d. e. Herre, maaskee fordi Sverre endnu ej havde forandret hans Navn, medens dog „Unas“ vilde vidne for meget mod Egtheden af Sverres egen Byrd.
- ↑ Antikvarisk Tidsskrift l. c. S. 159.
