Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-3.djvu/139

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
121
1181 Sammenstødet i Saltø-Sund.

d. e. Støber, Gyrtler, en Søn af hans Halvsyster og Svina-Stephan, samt Svina-Peter, rimeligviis en Broder af denne, og endelig en tredie Peter, Søn af Biskop Roe, som Befalingsmænd i hans Hird. At disse have ledsaget Sverres Børn til Norge, kunde synes rimeligt, men da de nævnes saa sildigt, er det dog sandsynligere, at de ere komne over i Mellemtiden mellem 1181 og 1184, for at prøve sin Lykke ved den nu saa mægtige og berømte Frændes Hof[1]. Det kan ikke negtes, at endog deres Navne have en heelt simpel Klang og temmelig tydeligt vidne om deres ringe Herkomst og Livsstilling[2].

24. Sverre drager til Viken, og undløber Magnus ved Saltø-Sund. Slag ved Nordnes.


Da det led henimod Paaske, drog Orm Kongsbroder med Lendermændene fra Viken ned til Danmark, for at møde Kong Magnus og i Forening med ham drage mod Kong Sverre. Kun lidet senere, faa Dage efter Paaske (5te April), brød ogsaa denne op fra Bergen, rimeligviis for at komme sine Fiender i Forkjøbet. Han havde meget og vakkert Folk, Skibene vare store og tæt bemandede. Han fulgte Kysten syd og østefter, og hvor han kom, gik alt Folket, heder det, gladeligen under ham; dog var vel denne Venlighed temmelig forstilt. Han drog heelt øster til Viken, hvor han tog alle kongelige Indtægter, og alt hvad der for Resten kunde forlanges af Bønderne. Her fik han høre, at Magnus endnu, ikke skulde have forladt Danmark, og vovede sig derfor længer mod øst, lige til Hvaløerne, hvor han lagde sig i Saltø-Sund, ved Spjerøen. En Dag gik han op paa denne Ø til en Højde, hvor han havde sat Udkigsmænd; her bleve de alle var en heel Mængde Sejl, som kom sejlende østfra. Kongen saa øjeblikkelig at det var Krigsskibe, og lod strax blæse til Landgang og Krigsraad. Da alle vare samlede, talte han saaledes: „endnu engang seer det ud til at vi Birkebeiner faa med Overmagt at bestille, og skjønt jeg har saa meget og kjekt Folk, ønsker jeg dog at høre Raad af Eder forstandige Mænd, Haavard Jarls-

  1. Svina-Peter nævnes først, nemlig i 1184; Hide i 1187, og Peter Steyper først 1192. Sandsynligviis vare de sidste ved Ankomsten til Norge endnu ikke fuldvoxne.
  2. At Svina-Peter er et Øgenavn, synes vist, og det maa da ligesaa vist have været brugt fra først af i foragtelig Betydning. Men dermed er det dog vist ikke sagt, at Stephan og Peter skulde have været Svinehyrder; rimeligviis have de kun hørt hjemme paa Svinø og Benævnelsen „Svinø-Stephan“, „Svinø-Peter“ har været fordrejet til Svine-Stephan o. s. v. At Peter Steyper har været oplært til Gyrtler-Haandteringen, ligesom hans Morfader var Smed, synes at maatte sluttes af hiint Tilnavn.