ikke stormedes, utilgjængelig fra Landsiden. Sverre ventede dog ikke, indtil Magnus gjorde det første Anfald, men sendte 4 Birkebeinerhøvdinger, ved Navn Thjodolf Rympel, Thjostar Svarte, Eyjulf Havlessøn og Haavard Lax afsted over Byaasen med en betydelig Styrke, for at lure paa Magnus’s Mænd, om de kunde tilføje dem nogen Skade. De kom ned til Gaarden Langlo, en halv Miils Vej fra Stein, og lagde sig ganske ubemerket i en nærliggende skovbevoxet Dal, der gaar ned til Søen. Her fik de udspejdet, at Kong Magnus med en Deel Folk var gaaet i Land for at tage Bad paa Gaarden Stein. De skyndte sig strax derhen, for om muligt at overrumple og opsnappe ham, men uagtet de kom aldeles uventet, lykkedes det dem dog at undkomme til Skibene. Imidlertid bleve 30 af hans Mænd afskaarne fra Stranden og dræbte, førend de kunde faa Undsætning fra de øvrige. Da en større Styrke nu kom i Land, søgte Birkebeinerne Skjul, eg begave sig siden tilbage til Kongen. Kort efter lettede Magnus Anker, sejlede længer ind i Fjorden, og lagde sig ved Munkholmen, hvor han ligeledes forblev nogle Dage, uden i Førstningen at foretage sig synderligt. Der omtales kun, at han sendte nogle Folk afsted paa et Skib for at gribe Bonden Havle paa Aastan[1], og derpaa, da han havde faaet ham i sin Vold, sendte et Brev til hans Søn, den nys omtalte Eyjulf Havlessøn, der var Hirdmand hos Kong Sverre, med den Trusel, at hvis han ikke strax kom ud til Kong Magnus eg tog Tjeneste hos ham, skulde hans Fader blive dræbt. Eyjulf blev ilde tilmode derved, og viste Sverre Brevet. Denne sagde: „faa bringe mig sligt, men vi skulle nok finde paa Raad.“ Han sendte nu med den samme Mand, der havde overbragt Brevet, et andet Brev til Kong Magnus, hvori han truede ham med at lade tre Mænd, han navngav, og hvis Sønner vare i Kong Magnus’s Tjeneste, lide samme Behandling som Havle, og det ved Eyjulfs egen Haand, hvis der krummedes et Haar paa Havles Hoved. Da Magnus fik Brevet, blev han vred, og løb frem af Løftingen med Brevet i Haanden, idet han sagde: „jeg seer nok, at det er Eder og ikke jeg, som nu ville raade for, hvem der skal dræbes eller hvem der skal leve.“ Dette var, som det synes, nærmest rettet til de tre unge Mænd, hvis Fædres Liv truedes; men de bade Kongen lade sin Vrede fare, og forestillede ham, at han ikke var et Haarsbred nær-
- ↑ Aastan eller Ostan er en Gaard paa Geitestranden eller den vestlige Bred af Orkedals-Fjorden. Befalingsmændene paa det Skib, der udsendtes efter Havle, hed, ifølge Sagaen, Byrge Garn og Thrond Lyxta. De tre Mænd, hvis Liv Sverre truede, og som enten maa have været Borgere af Nidaros eller Krigsfanger, hed Eiliv Eplastang, Skrude-Erik og Eindride Slandre, deres Sønner Gunnar, Ulf Knere, Thore Knap.
